
Der er ikke så mange danskere eller udlændinge, som kender lille danske Tiny Seaside resport.
Det vil dog højst sandsynligt ændre sig totalt nu, efter at det store og berømte Time Magazine i går kårede det lille feriecenter Tiny Seaside til at være et af de 100 bedste steder at opholde sig på denne klode.
Tiny Seaside har kun eksisteret siden 2024 og åbner faktisk sin sæson i denne weekend. Den dato var planlagt længe, inden meddelelsen om Time Magazines kåring trillede i hus i dag.

(Foto: Tiny Seaside)
Det nu med ét berømte ferie-resort ligger på halvøen Kegnæs lige syd for Als i Sønderjylland. Det består af 30 små feriehuse på hver kun 21 kvadratmeter – deraf navnet.
Hvert feriehus har plads til fire gæster, hvis de rykker sig lidt sammen.
De har en privat terrasse med grill, eget køkken, gratis og hurtigt Wi-Fi samt store vinduer med udsigt over Østersøen.

(Foto: Tiny Seaside)
Desuden er der fælles arealer med fitness-rum, sauna, badebro og legeplads til børnene.
I sin anmeldelse skriver Time Magazine bl.a, at Tiny Seaside har et af Nordeuropas smukkeste kystlinier.
Anmelderne mener også, at det sønderjyske ressort må være ideelt til de mennesker, som følger trenden med ”coolcation”.

(Foto: Tiny Seaside)
Altså køligere steder at holde sommerferie end de sædvanlige uger langs Middelhavet med hedebølger og tørke.
Resortet på Kegnæs er det første i Skandinavien I en kæde af feriecentre, der er kendetegnet ved små og hyggelige boliger i rolige og smukke natur-omgivelser.
(Indledningsfoto til artiklen: Tiny Seaside)
Skriv et svar