Hvis du vil kunne besøge flest mulig lande på kloden uden restriktioner eller krav om visum, skal du være japansk statsborger.
Så har du adgang til 193 lande – fem flere end danskere kan. Derfor er det japanske rejsepas verdens stærkeste, mens det danske med 188 lande ender på en delt niendeplads med Sverige, Østrig og Holland.
Det viser den nyeste opgørelse i Henleys Passport Index, der udkommer to gange om året. Danmark ligger på samme niveau som i januar, mens japanerne har overhalet Singapore på førstepladsen. Den store fremgang har Sydkorea, der er hoppet fra 190 til 192 visafrie lande.
Storbritannien lander lige efter Danmark med 187 lande, mens amerikanerne må nøjes med 186 stater, de kan rejse ind i uden visa. Det giver en delt 16. plads.
I den helt anden ende af skalaen finder vi lande som Afghanistan, Irak og Syrien. Afghanere kan f.eks. kun besøge 27 lande uden at have fået visa først. Irakere kan rejse til 29 og syrere til 30 lande.
Henleys Passport Index henter sine data fra rejse-organisationen International Air Transport Authority, som flere nok kender som IATA. Et navn, der bl.a. et trykt på flybilletter. Henley holder øje med rejseplads fra 199 lande kloden rundt….
(Indledningsfoto til artiklen: Henley)
Skriv et svar