Danskerne har virkelig genfundet deres rejselyst og udve efter to år med Corona pandemi og mere eller mindre tvungent ophold i egne fire vægge.
Søgninger på flyrejser i 2023 er steget med hele 81 procent i forhold til samme tidspunkt for et år siden, fortæller den store online-portal momondo.dk.
Danskerne kigger samtidig særligt meget efter vilde natur-oplevelser, hvide bounty strande og pulserende storby-stemning.
Mondo har tjekket danskeres søgning efter rejsemål i 2023, og de ligger meget langt fra vores egne landegrænser:
Helt i top ligger Bangkok og Phuket i Thailand med Bali i Indonesien på en tredjeplads. Den mest søgte destination i Europa er Malaga i Spanien.
Ifølge momondo er det heller ikke budget-venlige billig-rejser, som danskerne søger. Tværtimod er det eksotiske drømme-ferie til områder af verden, der har været umulige at besøge under pandemien.
Den største eksplosion i flysøgninger registrerer momondo til Ho Chi Minh City i Vietnam. Her er interessen mere end syvdoblet i det seneste år.
Denpasar på Bali har oplevet en fremgang på 200 procent, mens Tokyo er steget med 150 procent. Faktisk udgør asiatiske rejsemål halvdelen i Top-10 over de mest søgte destinationer i 2023.
Storbyrejser er også i høj kurs hos danskerne, når de lægger planer for ferierne næste år. New York, London og Paris er således med blandt de 10 mest søgte.
Søgninger på New York er gået frem med 70 procent sammenlignet med 2021, selvom USA’s største by bestemt ikke er billig at besøge. Det er London og Paris heller ikke.
Ønsket om at opleve kultur og store byer er dog klart vendt tilbage hos danskerne, der under Corona søgte mere på afsides-liggende rejsemål.
Momondos talsmand Per Christiansen advarer, at priserne på flyrejser – ligesom alt andet – vil stige i 2023. Derfor er det en god idé at være særlig skarp på rejsetilbud og f.eks. bruge en online pris-agent til at finde den bedste rejse til prisen.
Her til sidst er Top-10 listen over de mest søgte rejsemål i 2023 hos momondo.dk:
- Bangkok i Thailand
- Phuket i Thailand
- Denpasar på Bali i Indonesien
- Malaga i Spanien
- New York i USA
- Paris i Frankrig
- London i Storbritannien
- Ho Chi Minh City i Vietnam
- Tokyo i Japan
- Dubai i de Forenede Arabiske Emirater
Data til undersøgelsen baserer på alle søgninger efter fly foretaget på momondo.dk i perioden fra den 1. april til den 31. oktober 2022. Søgningerne gjaldt rejsedatoer fra den 1. Januar til den 31. december 2023….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / momondo)
Skriv et svar