Påskeferien er begyndt i Danmark, og ti-tusinder er allerede taget afsted for at undgå det helt store trafik-ryk om et par dage.
Men hvor er danskerne mon rejst hen?
Det kan man se hos den store rejseportal Hotels.com. Her har man fuld styr over, hvor danskerne bestiller overnatninger i påske-dagene.
Top-10 listen fra Hotels.com afslører bl.a, at mange danskere må blive i eget land for at holde påskeferie. København er nemlig den mest populære destination, mens Aarhus lander på en flot sjetteplads.
En anden trend, som rejseportalen kan læse ud af sine tal, er, at danskerne gerne vil opleve kultur i deres påskeferie.
Flere storbyer, der er kendt for deres udbud af museer, teatre og andre kulturelle attraktioner har nemlig også fundet vej til danskernes Top-10 i påsken – Hamborg, Paris. London, Berlin, Rom og New York.
Når man sammenligner med hel-års-listen fra Hotels.com, er der en del markante ændringer.
Rom er således flyttet hele fire pladser op i Top-10. Hamborg følger lige efter med et plus på tre pladser, mens Paris og Berlin begge rykket en enkelt position frem.
Her er så den aktuelle Top-10 over danskernes mest populære rejse-destinationer i påsken:
- København
- Hamburg
- Paris
- London
- Berlin
- Aarhus
- Gøteborg
- Malmø
- Rom
- New York
(Indledningsfoto til artiklen: Tahir Osman / Unsplash+)
Skriv et svar