Hvis I går rundt med en forestilling om, at danskerne bare vil styrte ned ad en stejl sne-dækket bakke, når de tager på skiferie, må I tro om igen.
En ny undersøgelse viser nemlig, at hver tredje danske skirejsende godt kan lide langrend. De fleste vil dog have mulighed for at skifte mellem alpint skiløb og langrend i vinterferien. Hver ting til sin tid, men på samme rejse.
24 procent af danskerne fortæller i den nye analyse fra YouGov, at gode langrends-muligheder har stor eller afgørende betydning for deres valg af skisport destination. Yderligere 20 procent synes, at langrends faciliteter er ret vigtige.
Undersøgelsen afslører også, at en tredjedel af alle danske ski-rejsende er til lang rend og de lange ski. 15 procent står kun eller overvejende på langrend, mens 19 procent er lige meget til alpint og nordisk langrend.
Blandt langrends-løberne er det især dem under 50 år, der dyrker begge typer skiløb. De ældre foretrækker langrend. Sikkert fordi hastigheden og risikoen ikke er helt så høj som på stejle alpine løjper.
”Undersøgelsens resultater overraskede også faktisk. Det er dejligt at se, at så mange unge danske gerne vil på langrend. Den giver alsidig motion og en større natur-oplevelse end alpint ski som slalom eller styrtløb,” fortæller senior PR Manager Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.
Den svenske turist-organisation har betalt for analysen, der omfatter 2.146 interviews. Undersøgelsen har YouGov gennemført i perioden fjerde til ottende oktober i år.
Sverige har omkring 3.800 steder, der indbyder til langrend. Tættest på Danmark er ski-områder som Ulricehamn, Billingen, Långberget, Orsa, Grönklitt, Idre Fjäll og langrends-områderne i Jämtland og Härjedalen….
Skriv et svar