Det har næppe med udnævnelsen af Donald Trump som ny præsident at gøre og hans trusler om militær og økonomisk krig mod Danmark, hvis vi ikke frivilligt overlader Grønland til USA.
Allerede længe før Trumps sejr i valgkampen var danskerne begyndt at vælge USA fra som rejsemål i 2025.
Det viser aktuelle tal fra den store rejseportal momondo.dk. De afslører til gengæld, at destinationer i Europa vinder stærkt frem til danskernes næste sommerferie.
Ifølge momondo er online søgninger på populære amerikanske ferie-destinationer som Washington D.C eller Seattle faldet med 29 og 18 procent – sammenlignet med sommeren 2024.
På samme tid er gennemsnits-prisen på flybilletter fra Danmark til de amerikanske rejsemål gået op med seks og 19 procent
Meget bedre går det ikke med destinationer som Miami, New York og Las Vegas, hvor søgninger på flybilletter er gået tilbage med henholdsvis 19, 13 og fem procent.
Helt anderledes ser det ud med europæiske rejsemål. Her har de erobret 57 procent flere pladser i Momondos Top-20 over de mest søgte destinationer end for et år siden.
Mere konkret var syv af de 20 mest populære sommerferie-byer europæiske i januar 2024. Det tal er nu steget til 11.
Blandt de nye europæiske rejsemål, der ser ud til at blive et hit til sommer, er byer som Lissabon i Portugal, Nice i Frankrig, Antalya i Tyrkiet og Split i Kroatien.
Momondo vurderer, at særligt Storbritannien og Portugal har fanget danskernes opmærksomhed med markante stigninger i flysøgninger på 53 og 33 procent.
Forklaringen er bl.a, at det er blevet mere økonomisk attraktivt end for et år siden at besøge disse europæiske lande.
F.eks. er gennemsnits-prisen på tur / retur flybilletter fra danske lufthavne til Lissabon faldet fra 2.127 til 1.835 kroner.
Til den portugisiske ferieby Faro er flybilletterne i snit faldet fra 2.539 til 2.144 kroner. Det svarer til 16 procent.
De allerstørste prisdyk finder man imidlertid på flyveture mellem Danmark og Pisa med det skæve tårn. Det er på hele 30 procent næste sommer – fra i gennemsnit 2.925 til 2.059 kroner.
Momondos rejse-ekspert Per Christiansen ser en klar trend mod, at danskerne prioriterer at holde sommerferie næste sommer.
Det gælder bl.a. feriere i skotske Edinburgh, der kombinerer kultur, historie og natur – eller Lissabon med syd-europæisk charme, masser af sol og tæt til badestrande.
Momondos aktuelle trend-tal bygger på flysøgninger foretaget i perioden fra den 1. juni til den 30. oktober 2024 på rejser, der skal foretages mellem den 1. juni og den 15. september i år.
Priserne er gennemsnitlig for afrejse fra en vilkårlig dansk lufthavn til den beskrevne destination. Priserne er for tur- / retur-billetter på Economy Class i et rutefly-selskab.
Momondo er stiftet i Danmark og har fortsat sit globale hovedkvarter i København. Rejse-søgemaskinen betjener over 30 lande….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar