Europæiske feriegæster vender tilbage til de samme destinationer vinter efter vinter. Det gælder ikke mindst i år, hvor Gran Canaria er en meget tydelig nummer favorit. Både for danskerne og vest-europæerne generelt.
Også på vinter-destinationernes position to og tre bliver vi på den populære spanske øgruppe ud for Afrikas nordvestlige kyst.
Kanarie-øerne Tenerife og Lanzarote ligger nemlig side om side på vinter.hitlistens anden- og tredjeplads. Lige efter følger så Phuket i Thailand og Hurghada i Ægypten,
Det viser det såkaldte Holiday Atlas for vinteren 2019/20 fra rejse-arrangøren TUI. Her er man nu Europas største, efter at Thomas Cook Group gik konkurs i oktober.
Omkring 27 millioner gæster rejser hvert år med TUI til over 100 ferie-destinationer verden over. TUI har derfor et statistik-materiale, der er et godt grundlag for at vurdere, hvad der er trendy hos ferie-folket i Europa.
Og der er skam forskelle fra land til land:
Hos tyskerne er Fuerteventura for eksempel den store højdespringer denne vinter. Franskmændene derimod foretrækker at holde deres vinterferie længere væk i Punta Cana i Den Dominikanske Republik.
Britiske, irske og belgiske feriegæster er enige om at foretrække Tenerife, mens svenskere, finner, nordmænd og danskere endnu en gang valfarter til Gran Canaria.
I Polen er Tyrkiet det foretrukne vinter-feriemål. Østrigerne tager til Maldiverne og schweizerne til Phuket, hvis de da ikke bliver hjemme og står på ski i Alperne.
Endelig er der hollænderne, som åbenbart godt kan lide at holde ferie i landets gamle kolonier. Her i vinter er det Curacao på nordspidsen af Sydamerika, som har størst fremgang.
Næsten alle europæiske TUI-gæster foretrækker destinationer med solskin denne vinter. Med undtagelse af hollandske, østrigske og tyske feriegæster, som også gerne vil på ferie i Østrig.
Samtidig cementerer Ægypten det comeback, landet leverede sidste år. De Kanariske Øer er der dog ingen andre, der kan nå i popularitet.
(Indledningsfoto til artiklen: TUI)
Skriv et svar