To af tre danskere, der havde planlagt at tage på vinterferie, har enten aflyst turen helt, eller de venter med at bestille rejsen, indtil smitte-situationen har forbedret sig. Kun hver tredje vil gennemføre udenlands-rejsen – upåvirket af Corona og Omikron.
Det viser en aktuel analyse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring. 1.543 voksne danskere har svaret på spørgsmål i november og december 2021.
Ifølge analysen havde hver tredje dansker planlagt at tage til udlandet her hen over julen eller i begyndelsen af det nye år. Enten for at stå på ski eller slikke lidt sol ved Middelhavet og Gran Canaria.
Den seneste par ugers alarmerende overskrifter om den nye Omikron variant og regeringens gen-indførte virus-restriktioner har dog fået de fleste til at tøve. Rejselysten er så at sige sat på pause.
”Så længe man er fuldt vaccineret og følger udenrigsministeriets rejsevejledninger til punkt og prikke, kan man roligt tage ud at rejse til de fleste steder. I hvert fald, når det gælder vores europæiske naboer,” siger Dan Kjølhede Laursen. Han er direktør for Gouda Rejseforsikring.
Han fortæller samtidig, at Gjensidige og Gouda i øjeblikket modtaget tæt på dobbelt så mange henvendelser fra kunderne dom i samme periode i både 2020 og 2019.
Ud over spørgsmål om lokale restriktioner bliver der købt afbestillings-forsikringer som aldrig før.
For at afbestillings-dækningen skal være gyldig, skal forsikrigen være købt enten før eller samtidig med at selve rejsen bliver bestilt.
En del kunder får til gengæld en skuffelse, når de i første omgang har fravalgt afbestillings-dækningen – og nu alligevel gerne vil have den. De er bange for, at nye restriktioner kan forhindre dem i at rejse.
Her er de spørgsmål, som analyse-deltagerne skulle svare på:
Indledningsfoto til artiklen: Adrienn / Pexels)
Skriv et svar