Der gik ikke mange minutter efter regeringens grønne forslag til fremtidens luftfart, inden det første danske flyselskab stod klar med et konkret udspil.
DAT, der allerede håndterer adskillige danske indenrigs-ruter, vil have de første passagerfly klar med brint-baserede brændels-celler inden udgangen af 2025.
DAT stiller derfor op som kandidat til Danmarks første 100 procent forureningsfri flyrute, som regeringen vil have på vingerne om tre år.
opulære regionalfly ATR72 til eldrift. Denne flytype benytter DAT allerede i versioner til normalt brændstof.
Universal Hydrogen har en afdeling i Frankrig, hvor ombygningen af flyene skal foregå. De får 56 sæder, oplyser DAT.
I stedet for fossilt brændstof anvender de moderniserede ATR72 såkaldte brændsels-celler. De omdanner brint til elektricitet, som driver elmotorer med propellere.
Brint-flyet skal ikke udlede hverken CO₂ eller andre partikler. De er et stort problem i nuværende fly, og partikler udledes også af ellers CO₂ -frie fly med biobrændstof. Sidstnævnte kaldes ofte for SAF eller Sustainable Aviation Fuels.
Mens flymotorerne komme fra Universal Hydrogen, skal det danske energi-selskab Evenfuel i Herning levere den grønne brint.
Everfuel er på vej med sin første Power-to-X (PtX) fabrik i Fredericia, som skal producere brinten til DAT’s passagerfly.
Om alt går vel, vil DAT have omstillet samtlige sine 12 ATR72 maskiner til brintdrift inden udgangen af 2030. Altså i tide til at opfylde regeringens grønne mål for dansk luftfart….
(Indledningsfoto til artiklen: DAT)
Skriv et svar