Julemarkeder med boder, der sælger alt fra æbleskiver og gløgg til vintertøj, brugskunst og juletræs udsmykning er poppet op i stor stil i Danmark i de senere år.
København har f.eks. adskillige af slagsen, som fordeler sig på hovedstadens forskellige torve og bydele.
Ikke alle er lige interessante – og hvis man skal være ærlig – så kommer de danske julemarkeder ikke i nærheden af de tyske.
Tyskland har gjort deres ”Weihnachtsmärkte” til en stor underholdnings-industri. Nogle af dem er gigantiske og fylder et areal som hele Tivoli. Andre er mere intime og hyggelige. Dem finder man typisk i mindre tyske byer.
For dem alle gælder, at de er strengt bevogtet af politi og sikkerhedskræfter. Ingen har lyst til at opleve et terror-angreb som det, der skete i Berlin forrige jul. Her pløjede en lastbil ind i mængden af juleglade gæster og dræbte xxx.
Den gamle historie vil dog næppe tage julehumøret fra titusinder af danskere, der ventes at tage til Tyskland i bil, bus, tog eller med fly her i december for at opleve et rigtigt julemarked.
Hvilke markeder, der er de bedste at besøge, har den tyske forbruger portal www.testberichte.de forsøgt at finde frem til.
Den har undersøgt tusinder af online anmeldelser på Google og Facebook og sorteret dem op i julemarkeder i Tysklands 80 største byer. Resultatet er en Top-10 over de bedste markeder at besøge.
Den nordtyske storby Bremen ligger nummer ét. Dens julemarked besøges hvert år af 1,5 millioner gæster og scorer 4,8 af 5,0 mulige stjerner. Lige efter følger Striezelmarkt i Dresden og julemarkedet foran Berlins Gedächtniskirche.
Markant ved toplisten er, at de fleste julemarkeder ligger i den østlige del af Tyskland. Det tidligere DDR har markeder med i både Berlin, Rostock, Dresden, Chemnitz og Erfurt.
Her er den juleglade Top-10 over markeder, der dufter af nybagte småkager og Glühwein. Jeg har også indlagt links til julemarkedernes hjemmesider:
- Weihnachtsmarkt i Bremen
- Striezelmarkt i Dresden
- Gedächtniskirche i Berlin
- Hannovers Weihnachtsmarkt
- Julemarked i Chemnitz
- Santa Pauli i Hamborg
- Weihnachtsmarkt i Fürth
- Julemarked i Rostock
- Erfurter Weihnachtsmarkt
- Hamburger Weihnachtsmarkt
Skriv et svar