De populære spanske Kanarie øer ud for Afrikas nordvestlige kyst håber på det store comeback denne vinter efter mange triste måneder i Corona pandemiens skygge.
Bortset fra øen La Palma, hvor vulkanen fortsat raser og med mellemrum gør starter og landinger umulige, står alle hoteller og restauranter klar til at modtage den store turist-bølge, der forventeligt kommer meget snart.
Det gælder også Gran Canaria, som Danmarks største rejse-arrangør – Spies – vil sende 20..000 danskere til allerede inden jul.
Spies har 11 ugentlige afgange med fyldte fly til Las Palmas hen over vinteren. Det er 20 procent flere end normalt før Corona.
Også destinationer som Kap Verde og Maldiverne er populære hos danskerne i denne vinter-sæson, mens det går mere stille med traditionelle favoritter som Thailand eller Ægypten.
Alt i alt konkluderer Spies dog, at danskernes rejselyst til de velkendte og populære rejsemål ikke er stoppet, selvom Corona smittetallene er steget i de senere uger. De skal bare huske at have Corona passene med i bagagen.
Her er de 10 mest eftertragtede vinter-destinationer hos Danmarks største charter-selskab:
- Gran Canaria
- Tenerife
- Madeira
- Kap Verde
- Rom
- Phuket
- Malaga
- Dubai
- Paris
- Maldiverne
(indledningsfoto til artiklen: Adamkontor / Pixabay)
Skriv et svar