Når folk bliver bedt om at udpege de smukkeste og bedste badestrande i verden, flyver tankerne som regel langt bort fra Danmark. Til en bounty-ø med blåt badevand, hvidt sand og sagte vejende palmer.
Den slags strande ligger da også helt som forventet på de øverste pladser, når engelske Beachatlas hvert år kårer de 100 skønneste strande på denne jord.
En enkelt dansk badestrand har sneget sig ind på ranglisten i år. Det er Amager Strand, der lander på en global 54. plads.
Amager er dermed ikke kun den næst-højest placerede strand i Nordeuropas. Islands karakteristiske Reynisfjara med sit sorte lava-sand ligger helt oppe på en sjetteplads.
Amagers placering skal nok også give anledning til diskussion i andre dele af Danmark, hvor man mener at have flottere strande. Tænk f.eks. på Rømø, Nordjylland eller Nordsjælland.
Nu er sagen imidlertid, at Beachatlas tager hensyn til flere ting i sine bedømmelser end lunt badevand, hvidt sand eller fascinerende bølger.
Med i karaktergivningen kommer også strandenes sociale betydning, og her scorer Amager mange point på grund sin festlige Sankt Hans Aften med stort bål.
Derfor finder man også strande højt placeret, der f.eks. ligger midt i en stor, ved en flod eller langs en sø. Langt fra det klassiske ideal for en badestrand.
Ifølge Beachatlas har testerne i 2024 udgaven bedømt strandene ud fra kriterier som klassisk skønhed, bio-diversitet, kulturel betydning, livsstils-tilbud eller hygge og behagelig atmosfære.
Her er så de 10 bedste strande i verden ifølge den nyeste udgave af den årlige rangliste:
- Bora Bora i Fransk Polynesien – se artiklens indledningsfoto
- Boulders Beach i Sydafrika
- Waikiki Beach i Hawaii
- Copacabana i Brasilien
- Maya Bay i Thailand
- Reynisfjara i Island
- Glass Beach i Kalifornien, USA
- JBR Beach i Dubai
- Skeleton Coast i Namibia
- Omaha Beach i Frankrig
Du kan studere hele Top-100 listen over de smukkeste strande via følgende link.
(Indledningsfoto til artiklen: Jo Barnes / Unsplash)
Skriv et svar