Efter over to år med nedlukninger og kaos i den internationale lufttrafik er Atlantas Hartsfield-Jackson tilbage som verdens største lufthavn.
Den position har Atlanta haft i mange år, men placeringen har været truet flere gange under Corona pandemien.
Også Heathrow i London har gen-erobret sin førsteplads som Europas største. Positionen er dog i stigende grad af Istanbul, der har vokset sig stor under Corona. I oktober 2019 lå den tyrkiske lufthavn kun på en europæisk fjerdeplads.
Måler man udelukkende i internationale ruter og tager indenrigs fra, ligger Dubai Internation suverænt som nummer ét i verden
På anden- og tredje-pladsen følger London Heathrow og Schiphol i Amsterdam, mens Atlanta slet ikke er med i Top-10. Her går langt de fleste flyafgange til andre lufthavne i USA.
Tallene stammer fra konsulent-firmaet OAG, der har speciale i at overvåge flyselskaber og lufthavne. De er bl.a. interessante for at se, om flytrafikken kommer op på normal niveau igen i den travle jule- og nytårs-sæson.
I forhold til september kan OAG således registrere en fremgang på fem procent, mens 47 procent af amerikanerne siger, at de vil vil rejse i den kommende højtid – halvdelen med fly.
OAG bruger antallet af tilbudte flysæder i sine statistikker. Tallene kan derfor afvige fra lufthavnenes egne, der typisk viser både afrejsende og ankommende passagerer.
På de internationale lister er det markant at se, at de kinesiske og japanske lufthavne mangler. Det skyldes, at Kina fortsat kun har en brøkdel af sin sædvanlige lufttrafik til andre lande på grund af fortsatte Corona restriktioner, mens Japan først for meget nylig har åbnet sine grænser.
På hitlisten over verdens travleste lufthavne med både international og national trafik er seks af ti gengangere fra oktober 2019.
Højdespringerne er de amerikanske lufthavne Dallas / Fort Worth og Denver, der henholdsvis er hoppet fra en 12. til en 4. plads og fra position 20 til plads 5. Også Istanbul har stor fremgang med et spring fra 13. til 8. pladsen blandt verdens største lufthavne:
På den europæiske Top-10 over de travleste lufthavne har London Heathrow erobret førstepladsen fra Istanbul. Tyrkerne har længe levet højt på, at briterne havde tømmermænd efter Corona og måtte begrænse antallet af flyvninger på grund af personale-mangel og kaos i lufthavnens logistik.
For alle andre store lufthavne er oktober ”business as usual”. Placeringerne fra 3 til 9 er identisk med oktober 2019. Desuden er samtlige lufthavne i Top-10 på listen gengangere fra for tre år siden:
(Indledningsfoto til artiklen: Anete Lüsina / Unsplash)
Skriv et svar