Selvom Danmark i øjeblikket er præget af regn, gråvejr og storm, kan man vel godt tillade sig at drømme om hvid sne, flotte løjper og hyggelige after-ski-events.
Kort sagt – hvilke skisportssteder og ressorter er mon de bedste i verden at satse på?
Det har den store rejseportal Omio undersøgt i en grundig undersøgelse.
Hele 6.000 skisport destinationer over hele verden er blevet sammenlignet og vurderet på 11 forskellige punkter.
Samtlige skisteder i Omios Top-20 ligger i Europa. Ikke en eneste destination i USA, Canada eller Japan har fundet vej op blandt de bedste, og dét er der nok en del mennesker, som vil undre sig over.
Omios analytikere har bl.a. vurderet hvert ski-ressort på prisen pr. voksen, ungdoms- og børne-billetter, kunde-bedømmelser, længder af løjper i forskellige sværhedsgrader, skiskoler, antallet af skilifte og arrangementer i vinter-sæsonen.
Arosa Lenzerheide i den østlige del af Schweiz kåres til verdens bedste ski-ressort med det nok mere kendte Sölden i Østrig på andenpladsen.
Arosa henter en kunde-tilfredshed på 4,75 af fem mulige stjerner hos tidlige besøgende. I Omios mere omfattende sammenligning scorer Arosa 91,38 af 100 point.
Det sker på trods af, at Arosa hører til de dyrere ski-ressort. Prisen for en voksen er ca. 700 kroner, mens unge betaler 460 og børn omkring 230 kroner.
Til gengæld er alle faciliteter i topklasse, forklarer Omio. Samtidig har Arosa en stor variation i løjper og afslapnings-steder samt hyggelige restauranter.
Arosa tilbyder i alt 225 kilometer af løjper til skiløb og snowboarding. Der er også 43 ski-lifts, så man ikke behøver at stå i kø i timevis for at komme frem.
Arosa placerer sig foran en hel stribe østrigske konkurrenter. 12 af de 20 højest placerede ski-ressorts ligger nemlig i Østrig
I det hele taget er skisport rigtig trendy igen:
Alene i Storbritannien er antallet af online søgninger på ”top 1+ ski resorts in europe” steget med 88 procent i forhold til sidste år. Søgeordene ”popular ski resorts” er anvendt 67 procent flere gange.
Her er Omios Top-20 over verdens bedste skisportsteder:
- Arosa Lenzerheide i Schweiz – 91,75 point
- Sölden i Østrig – 91,68
- SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental i Østrig – 91,11
- Saalbach Hinterglemm (Skicircus) i Østrig – 90,11
- Hochkönig – Maria Alm i Østrig – 89,88
- Kitzski Kitzbühel/Kirchberg i Østrig – 89,73
- Madonna di Campiglio i Italien – 89,16
- Serre Chevalier i Frankrig – 88,07
- Zillertal Arena i Østrig – 88,02
- Kaltenbach- Hochzillertal i Østrig – 87,60
- Schladming Planai i Østrig – 87,50
- Zermatt Matterhorn i Schweiz – 85,22
- Cortina d’Ampezzo i Italien – 84,65
- 4 Vallées Verbier i Schweiz – 84,32
- Anton i Østrig – 82,65
- Kitzsteinhorn Kaprun i Østrig – 81,32
- Laax Flims i Schweiz – 80,56
- Les Portes du Soleil i Schweiz – 80,37
- Wildko Neukirchen i Østrig – 78,61
- Zauchensee i Østrig – 77,90 point
(Indledningsfoto til artiklen: Expresselblag / Pixabay)
Skriv et svar