Man kan vælge ferie-destination af mange årsager.
De fleste tænker nok på varme og afslapning i sommerferien, selvom heden næsten er blevet for meget, hvis rejsen gik til landene omkring Middelhavet.
Andre tager på ferie for at opleve kultur, få madoplevelser, være ude i den ægte natur eller for at gå på party hver eneste aften.
Der findes dog også et stigende antal turister, som vil se og opleve kunst.
I denne artikel får de en hitliste over de bedste byer til billedkunst at besøge i Europa. En guide, som Trends & Travel har lavet i samarbejde med den store tyske online-plakat-butik PosterXXL.
”Kunst er ikke livets brød, men livets vin”, skrev den berømte tyske forfatter Jean Paul tilbage i 1800-tallet, og den vurdering holder nok fortsat stik
I hvert fald har de bedste kunstbyer i Europa også masser af gode restauranter, cafeer og vinbarer, hvor man kan få stillet sin tørst efter våde varer.
De fem bedste byer er ifølge PosterXXL:
- London
- Amsterdam
- Rom
- Edinburgh
- Oslo
København har ikke kunst nok til at kunne kvalificere sig i Top-25. Her klarer både Helsinki på plads otte og Stockholm sig på 21. pladsen bedre end den danske hovedstad.
De mange byer er blevet sammenlignet på ting som antallet af kunst-gallerier, antallet af kunstskoler og kunst-festivaller samt antallet af bygninger designet af berømte arkitekter og, hvor mange internationalt kendte kunstnere der er født i byen.
Når det gælder antallet af internationalt kendte kunstnere, der er født i byen, ligger London og Paris klart foran alle andre:
- London – 1.142 navne
- Paris – 1.088
- Amsterdam – 622
- Wien – 382
- Berlin – 366
I denne sammenligning fra PosterXXL lander København på en flot syvende-plads med 258 kunstnere. Lige foran Stockholm med 243.
København dratter til gengæld helt ned på en europæisk 25. plads, når man måler på antallet af bygninger, der er tegnet af berømte arkitekter.
Den danske hovedstad har åbenbart kun fem, selvom vores lille land ellers bryster os af at have flere af verdens bedste arkitekter. Så er der lidt flere i disse fem byer:
- Köln – 7 bygninger
- Helsinki – 7
- Antwerpen – 7
- Leeds – 7
- Valencia – 6
Endelig har Amsterdam de fleste kunst-festivaller i Europa. På dét punkt når København ikke med i Top-25:
- Amsterdam – 5 festivaller
- Bremen – 4
- Lyon – 4
- London – 3
- Hannover – 3
(Indledningsfoto til artiklen: PosterXXL)
Skriv et svar