Oktober, november og december er højsæson for storby rejser.
Tusinder af danskere tager lige en kort tur på nogle dage til udlandet for at komme hjemmefra, opleve noget andet sammen med f.eks. partneren eller til at planlægge og købe de første julegaver.
De fleste danskere køber nok storbyferie som pakkerejse med fly og hotel, men mange arrangerer også selv flybilletter og overnatninger. Via Airbnb eller en af de mange rejseportaler på nettet.
Skal overnatningerne foregå på hotel, er en ny analyse fra den store rejseportal Trivago sikkert værd at kigge nærmere på.
Trivago har undersøgt efterårets de gennemsnitlige hotelpriser i 15 europæiske storbyer, og der er enorm forskel. En overnatning i den dyreste storby koster tre gange så meget som i den billigste.
Er pengene små og og lysten til at prøve en ny by på sine korte efterårs-ferie, skal man vælge russiske Sotji. Her koster et hotelværelse i snit kun 500 kroner pr. nat.
Sotji siger måske ikke så mange danskere noget, men prøv at tænke tilbage på sommerens fodbold-VM og det seneste OL. Sotji ligger ved Sortehavet og er Ruslands varmeste storby – se artiklens indledningsfoto.
Varme kan man også finde i den næstbilligste storby på Trivagos hitliste. Det er Istanbul, som er ekstra attraktiv i øjeblikket på grund af den lave kurs på den tyrkiske lira. Et hotelværelse i den spændende by ved Bosporus ligger i snit på omkring 600 kroner.
Langt koldere og meget dyrere er det, hvis man vælger Amsterdam som sit mål for efterårets storbyferie. Her koster en overnatning i hvert fald 1.475 kroner på hotel.
Trivagos oversigt over storby-priser i efteråret ser således ud:
- Sotji i Rusland – 500 kroner
- Istanbul – 600 kr.
- Krakow i Polen – 680 kr.
- Bruxelles – 800 kr.
- Athen – 900 kr.
- Lissabon – 930 kr.
- Berlin – 960 kr.
- Wien – 1.000 kr.
- Rom – 1.000 kr.
- Barcelona – 1.080 kr.
- London – 1.250 kr.
- Zürich – 1.280 kr.
- Paris – 1.290 kr.
- Dublin – 1.460 kr.
- Amsterdam – 1.475 kroner
Skriv et svar