God mad er ofte omdrejnings-punkt for den danske hygge og velvære. Det gælder ikke kun derhjemme og ved festlige lejligheder. Også, når danskerne er ude at rejse, betyder udvalget af gode gastronomiske oplevelseren masse, når destinationen skal vælges.
Det viser en ny analyse fra den store hotel- og rejse-søgemaskine momondo.dk. Her svarer næsten ses af ti danskere, at god mad er vigtigt for deres valg af rejsemål.
Det kan være alt fra sprød italiensk stenovns pizza, græsk tomatsalat med frisk mozzarelle til cremet fiske paella eller det højere franske og kulinariske skoleridt i en Michelin restaurant.
Det kan man alt bestille i Danmark, men det hele smager nu bare bedre og mere autentisk, når det bliver serveret i måltidernes hjemland – med matchende temperatur og atmosfære.
Tag f.eks. den græske Retsina hvidvin med harpiks i. Den kan være en nydelse på en taverna ved det østlige Middelhav, mens den smager flad og kedelig, når man køber den i et dansk supermarked.
I momondos nye rejse undersøgelse svarer over halvdelen, at de vælger rejse-destination baseret på deres forventninger til, hvor god maden er det pågældende sted.
For fem procent af danskerne er det kulinariske sågar et af de vigtigste kriterier, når de skal beslutte sig til, hvor den næste ferie skal holdes.
Og 61 pct. siger, at de går efter lokale specialiteter på restauranter med lokal atmosfære og kok, når de er ude at rejse.
Det kunne tyde på, at den internationale madstil med f.eks. ”continental breakfast” eller buffet’er, der smager ens overalt i verden, er på vej ud hos danskere på ferie. Interessant.
Momondos danske presse-ansvarlige Lasse Skole Hansen mener, at de mange nye street food områder, der er blomstret op herhjemme, kan være med til at øge danskernes interesse i de forskellige landes lokale specialiteter.
Det samme kan kendsgerningen, at selv små byer i Danmark i dag har både italienske, græske, spanske, tyrkiske thailandske eller vietnamesiske restauranter. Hvis de er gode, gør de en fin reklame for deres hjemland. Smagen skal så efterprøves, når man er på ferie.
Selvom All Inclusive er stærkt på vej frem hos ferie-rejsende – og nok især hos familier – holder danskerne sig ikke tilbage med at spise ude på restaurant, når de er på ferie.
Ifølge momondos undersøgelse er hver anden danske villig til at betale ekstra for mad, når de er ude at rejse, end hvis valget var at gå på restaurant i Danmark.
Specielt de yngre generationer er ikke bange for at punge ud, når de er på ferie. 58 pct. i aldersgruppen 18 til 35 år betaler glædeligt for at prøve lokale specialiteter. Hos de 56- til 65-årige er det 39 pct.
Momondos informationer om danske rejsendes madvaner stammer fra en stor international undersøgelse, som hotel- og rejse-søgemaskinen har foretaget blandt 26.216 kunder i 26 lande. Mindst 1.000 danskere i alderen fra 18 til 65 år har deltaget….
Skriv et svar