På himlen over Europa er det de store langdistance-fly, der står for langt hovedparten af CO₂ forureningen fra luftfart.
De interkontinentale flyvningerudgør kun 6,2 procent af alle afgange, men de er ansvarlige for 52 procent af CO₂ belastningen. Det viser en analyse, som flyveleder organisationen Eurocontrol har offentliggjort tirsdag formiddag.
De mellemlange distance fra 1.500 til 4.000 kilometer står for hver femte fly – 19,2 procent. Deres andel af CO₂ forureningen er 23,2 procent.
Tallene fra Eurocontrol er nye, men fordelingen mellem lange og korte distancer de ligger på niveau med 2019. Dengang før Corona var der blot mange flere afgange.
Da stod langdistancerne for seks procent af afgangene i Europas internationale lufthavne, men sendte samtidig 48 procent af luftfartens forurening ud i atmosfæren.
På grund af den belastnings-fordeling vurderer Eurocontrol, at de meget omtalte elektrisk drevne passagerfly ikke vil gøre den store forskel for klimaet i de første år.
Som situationen ser ud i dag, vil elmotorer primært blive anbragt i små flytyper på korte distancer. Årsagen er, at de batteri-teknologier, vi kender i dag, er både tunge og in-effektive.
De korte flyvninger på under 500 kilometer som f.eks. indenrigs ruter i Danmark står nemlig for 30 procent af alle afgangene, men kun 4,3 procent af CO₂ belastningen.
Ifølge Eurocontrol ville det gavne klimaet meget mere, hvis 10 procent af brændstoffet i langdistance-flyene kunne erstattes af bæredygtig benzin fra f.eks. skov- og landbrugs-affald eller gen-anvendelse af gamle mad-olier som vist i Holland….
(Indledningsfoto til artiklen: Damina Hutter / Unsplash)
Skriv et svar