I gamle dage kunne man kun måle turist-destinationers popularitet på antallet af besøgende eller hotellers og restauranters omsætning.
I dag findes der en lige så vigtig hitliste-faktor. Nemlig internet. De mest oplagte er her selvfølgelig antallet af Google-søgninger og, hvor mange Instagram fotos et turistmål har opnået. Hvis en destination kun har få Instagram hashtags, er den ikke spor populær.
Når det gælder ”insta-værdige” øer, findes der kun én, som ligger foran alle andre. Med 76.086.685 har den skønne indonesiske ø næsten fem gange så mange billeder på Instagram som nummer to.
Det viser en analyse, som den britiske online forhandler af badeværelser og tilhørende udstyr – www.showerstoyou.co.uk – har fået lavet den 14. juli i år.
Forud for Instagram-søgningen udvalgte ShowerstoYou de 34 mest omtalte ferie-øer i de store rejse-medier ”Travel + Leisure”, ”Planet Ware”, ”Condé Nast Traveller”, ”TourScanner” og ”Road Affair.”
At Bali kommer ind som den mest ”instagrammede” ferieø i verden kommer næppe som nogen overraskelse.
Ud over de sædvanlige fotos fra hoteller, strande og barer byder Bali på piktoreske templer, religiøse danse og optog samt selv små urskove.
Måske er der heller ikke så mange, som er klar over, at Bali har strande med både hvidt og sort sand at træde i. Det sorte på f.eks. Lovina Beach er skabt af nedkølet lava fra en nærliggende vulkan.
Laaangt efter Bali følger Sicilien, der er Middelhavets største ø og hjemsted for en af Europas mest aktive vulkaner – Etna.
Med 16.667.130 hashttags på Instagram er Sicilien næsten dobbelt så populær blandt mobilbrugere med foto-iver som Italiens næststørste ø Sardinien, der ender på Top-10 listens syvendeplads.
Jamaica i Karibien er Instagram-publikummets tredje-mest fotograferede ferieø i det sociale medie. Jamaica er berømt for sin reggae musik sin rom og sine hurtige atletik-folk, men vidste du, at øen er toppen af et enormt undervands-bjerg?
Lidt overraskende kommer Galapagos og Hawaii meget langt nede på listen. Galapagos er nummer 29 med 415.520 billeder, mens Hawaii må nøjes med rang 31 og 242.590 hashtags.
Sidst og nummer 34 i den nye britiske analyse er de Dalmatiske Øer i Kroatien, hvilket er lidt ufortjent. Øerne er kun hashtagger 15.799 gange på Instagram. Det er 76.070.886 gange færre end Bali….
(Indledningsfoto til artiklen: Aditya Agarwal / Pexels)
https://www.showerstoyou.co.uk
(Grafik: www.showerstoyou.com
Sicilien er den næst-mest populære feriø på Instagram. (Foto: Marco Ciannarel / Shutterstock / Journalistic.org)
Skriv et svar