Overturisme er et af de kedelige ord, som vi har måttet vænne os til i de seneste par år, når populære rejsemål ganske enkelt bliver overrendt af besøgende, så man kun kan beundre den oprindelige kultur og natur på fotos og film. Resten er hoteller, restauranter, turist-boliger og souvenir-boder.
Heldigvis er ikke alle rejsemål et offer for overturisme. Man kan stadig finde steder, hvor man kan slappe af, geare ned i tempo og nyde den lokale og oprindelige virkelighed.
Australien er det bedste land til formålet, viser det nye ”Global Relaxation Index”, der har Canada, Island og Finland på de næste pladser. Danmark ligger som nummer 25.
Indekset er lavet af online-platformen BookRetreats.com, der også har kåret de modsatte lande, hvor opholdet er stresset, støjende og overturistet.
De er El Salvador i Latinamerika, Gambia i Afrika. Tyrkiet og Indien.
Egentlig er det ikke voldsomt svært at finde rejsemål og lande, som er fredelige og ikke overfyldte af turister.
Det gælder bare om at tage til destinationer, som ikke besøges af andre turister – eller i hvert fald kun relativt få.
”Global Relaxation Index” overtager det meste af dette søge-arbejde og gør det på en mere videnskabelig måde.
Til den nye udgave har analytikerne kigger på 76 rejselande og sammenlignet dem på kriterier som sikkerhed, ensomhed, ro, natur og velbefindende.
I den forbindelse har indekset målt f.eks. mængden af beskyttede områder, udbredelsen af skov, befolknings-tæthed, larm- og lys-forurening samt begrebet generel fred og ro.
De mange data har BookRetreats.com hentet fra kilder som Global Peace Index, Numbeo, World Population Review, FN Tourism, TripAdvisor og mange flere.
Derefter har hvert rejseland fået uddelt point mellem ét og 25 i hver kategori. Til sidst er det så endt med en rangliste, hvor det maksimalt opnåelige er 100 point.
Top-10 af listen ser således ud. Danmark ender på en 25. plads med 55,8 point:
- Australien – 73,8 point
- Canada – 72,5 point
- Island – 71,2 point
- Finland – 71,1 point
- New Zealand – 69,3 point
- Østrig – 65,2 point
- Sverige – 64,6 point
- Estland – 64,5 point
- Norge – 62,9 point
- Portugal – 62,6 point
Australien nupper titlen som verdens fredeligste sted at besøge, fordi der kun lever 26,45 millioner mennesker i det enorme land. Det svarer til bare 3,4 mennesker pr. kvadrat-kilometer, hvor der f.eks. bor 140 i Danmark.
Australien får også kun besøg af 7,19 millioner turister om året, hvilket svarer til 50 gange færre end i Italien, som er det mest turistede land i Europa.
Desuden består en tredjedel af Australien af beskyttede områder – herunder 703 officielt naturparker. Dertil kommer 4.700 wellness-områder, retreats og spa-centre.
Som nævnt har BookRetreats.com også udpeget det præcist modsatte af Australien – nemlig de 10 lande, hvor man ikke skal rejse hen, hvis man vil slappe af i sin ferie:
- El Salvador – 26,9 point
- Gambia – 31,2 point
- Tyrkiet – 31.4 point
- Indien – 31,8 point
- Filippinerne – 32,3 point
- Egypten – 32,7 point
- Kenya – 32,8 point
- Guatemala – 32,9 point
- Sri Lanka – 34,1 point
- Nicaragua – 34,2 point
(Indledningsfoto til artiklen: Igor Kyryliuk og Tetiana Kravchenko / Unsplash+)
Skriv et svar