Det kan godt være, at Alitalia har et kaotisk bagland uden reel ejer og den italienske stat til at dække et konstant underskud. Til gengæld er Italiens nationale flyselskab pokkers god til at få sine passagerfly frem til tiden.
Alitalia var faktisk Europas mest punktlige flyselskaber i Europa viser helt nye tal fra konsulent firmaet Flightstats. Det holder året rundt øje med alverdens flyselskabers og lufthavnes evne til at overholde fartplanerne.
I januar var spanske Iberia det mest punktlige flyselskab i Europa. Med sine spanske konkolleger fra Air Europa på en andenplads.
I februar har Alitalia imidlertid forbedret sig med fire pladser og var i den forløbne måned ikke kun Europs dygtigste flyselskab til at få sine maskiner frem tll tiden.
Alitalia – se indledningsfoto – og iberia var også verdens mest præcise (internationale) flyselskaber i februar. De slog Singapore Airlines på mållinien.
I januar kunne SAS ikke engang få tre af fire fly til at overholde fartplanen, hvilket resulterede i en middelmådig 17. plads blandt de europæiske flyselskaber.
I februar er SAS gledet endnu længere ned på listen – til en 20. plads – selvom det skandinaviske flyselskab faktisk har forbedret sig med fire procent. Til 77,90 pct. af ruteflyene, som ankom med under et kvarters forsinkelse.
Problemet er blot, at de fleste andre flyselskaber er blevet endnu dygtigere end SAS i den netop overstående februar.
Norwegians to flyselskaber klarede sig lige så dårligt som SAS i disciplinen punktlighed. Norwegian Air International endte på en europæisk 18. plads med 78,46 pct. fly til tiden, mens søsterselskabet Norwegian Air Shuttle landede på en 21. plads med 76,77 pct.
Her er Flightstats’ Top-10 liste over de mest punktlige flyselskaber i Europa i februar. Procenten angiver, hvor stor en andel af flyene lander i den planlagte lufthavn med mindre end 15 minutters forsinkelse:
- Alitalia – 90,12 pct.
- Iberia- 90,02 pct.
- Aegean Airlines – 89,70 pct.
- Air Europa – 89,27 pct.
- Austrian – 87,84 pct.
- KLM – 87,35 pct.
- Air France – 86,15 pct.
- Vueling – 85,97 pct.
- Brussels Airlines – 84,47 pct.
- LOT – Polish Airlines – 84,29 pct.
Skriv et svar