De fleste danskere er vanedyr. I hvert fald til en vis grad. De vil gerne være sikre på, hvor de rejser til og vender gerne tilbage til både destination og hotel.
Alligevel findes der et antal danskere, som har en eventyrer i blodet. De er klar til at tage chancen og lade sig overraske positivt af, hvor de lander i deres ferie.
Dét kan man mærke tydeligt hos Danmarks tredje-største charter-rejse-selskab Apollo, der selv tog en chance, da man i 2019 introducerede sine ”Live a Little” rejser, hvor destinationen var ukendt.
Salget oversteg nemlig alle forventninger. Derfor genoptager Apollo koncepten nu, hvor Corona pandemien heldigvis er kommet på afstand.
Ideen er, at man køber en charter- eller pakkerejse uden at vide, hvor turen går til. Det kan f.eks. være en græsk ø, den kroatiske skærgård eller et strand-paradis på Cypern.
De eneste ting, der er kendte, er datoen for afrejse og hjemkomst. Og naturligvis, at det er Apollo, som sørger for rejsen med både fly, hotel osv.
Belært af erfaringerne fra 2019 har Apollo i år delt sit ”Destination Ukendt” koncept op i to kategorier. Der er jo forskel på, hvor modige danskerne er med hensyn til deres ferie.
Derfor vil ”Live a Little” rejser være mere hemmelige og overraskende end ”Live a Little PLUS”. Sidstnævnte er til dem, der ønsker i det mindste lidt kontrol.
PLUS-rejserne har også en vis standard, ligesom man for få hundrede kroner ekstra kan sikre sig et hotel med mindst fire sole.
Koncepten går dog ikke hele vejen, som man godt kunne forestille sig. I stedet for først at afsløre den geografiske destination, når flyet lander, får køberne rejsemålet at vide et par uger før afgang.
Apollo tilbyder både Destination Ukendt rejser fra København og Billund. Afrejse-datoerne ligger mellem den 4. maj og 5. juni samt mellem den 28. september og 8. oktober.
Priserne ligger på 1.900 kroner for en uge i ”Live a Little”, men selvfølgelig med alle pakkerejsens garantier og ikke hoteller nede i nul-stjerne klassen.
Er man mere til ”Live a Little PLUS”, er prisen her 2.400 kroner for en uge inklusive flyrejse og hotel….
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)
Skriv et svar