Med over 450 flyi sin flåde og yderligere 200 på vej er Ryanairs mange Boeing 737’ere hyppige gæster i europæiske lufthavnen – bestemt også i de danske.
Men hvor flyver de egentlig hen – eller rettere til hvilke destinationer køber de fleste mennesker billetter hos Ryanair?
Det er der netop sat tal på i forbindelse med Ryanairs årlige Summer Trend barometer, der viser, hvor europæere rejser rigtigt ofte til i denne sommer.
Næppe overraskende går de fleste sommer-flyveture sydpå. Folk vil ned i solen og det varme Middelhavs-vand, uanset om de kommer fra England, Danmark, Tyskland, Sverige eller Irland.
Ryanairs klart mest populære destinationer i denne sommer er Mallorca, Alicante og Malaga. Alle i Spanien.
Det tyder da ikke på, at turist-strømmen til den iberiske halvø har været faldende, sådan som andre statistikker fortæller. Men det var nok i årets første måneder. Ikke nu.
Når par rejser med Ryanair her i sommer, går turen først og fremmest til Mallorca, Ibiza og Tenerife. Her er solen stort set garanteret.
Familier med børn foretrækker andre rejsemål sydpå. De tager til Cypern, Tel Aviv i Israel og til Lanzarote, afslører analysen fra Europas største flyselskab – målt i antal passagerer.
Studerende synes, at de trendy sommerferie steder ligger andre steder. Nemlig i Barcelona, Sevilla og i kroatiske Zadar.
Endelig har Ryanair også kigget på, hvilke flyruter der har flest unge mellem 20 og 30 år ombord. De går til Ibiza med afgange fra Liverpool, Birmingham og East Midlands.
Ryanair fremhæver, at Spanien stadig er en klar nummer ét for flyselskabets sommer-kunder. Nye destinationer andre steder i Middelhavet er dog begyndt at banke op og blive trendy. Det er først og fremmest Cypern, Kroatien og Israel….
Skriv et svar