Bæredygtighed og CSR bliver i stigende grad noget, danske hoteller skal konkurrere på, når de vil trække erhvervs-turister og konferencer til landet.
Det siger organisationen Dansk Erhverv, og det er man helt enig i hos den danske hotelkæde Comwell.
Her har man nu – ligesom Dansk Erhverv – sluttet sig til FN’s Global Compact netværk.
Det betyder bl.a, at Comwell forpligter sig til fremover at levere en transparent rapportering, der beskriver og dokumenterer kædens arbejde med 10 principper inden for menneske-rettigheder, arbejdstager-rettigheder, miljø og bekæmpelser af korruption. Desuden skal man overholde de 17 verdensmål.
Comwell har siden 2015 arbejdet målrettet med bæredygtighed i hele værdikæden. Ressource-forbruget er minimeret, samtidig med at der hele tiden er fokus på medarbejder-trivsel, person-udvikling og et rummeligt arbejdsmiljø.
Hotelkæden ser det derfor som et naturligt næste skridt på rejsen at slutte sig til FN’s Global Compact netværk. Den danske afdeling har 440 virksomheds-medlemmer….
(Indledningsfoto til artiklen: Comwell)
Skriv et svar