Den engelske dronning Elizabeth er en af de mest berejste monarker i verdenshistorien. I sit 92-årige liv har hun indtil videre besøgt 120 forskellige lande kloden over.
En sådan globetrotter må have et og andet godt råd at give andre, når de skal ud at rejse. Og selvfølgelig har dronningen sine egne særheder og krav, der er blevet oparbejdet og forstærket på de mange ture til udlandet.
Ifølge den engelske avis Daily Mail rejser dronning Elizabeth f.eks. aldrig uden sin private te-blanding, og hun tager ikke afsted uden nogle stykker af sin yndlingskage. Dronningens omfattende garderoble ligger i et antal luksus kufferter af mærket GlobeTrotter, som monarken har anvendt lige siden sin bryllupsrejse i 1947.
De ting kan være svære at kopiere for andre mennesker. Det kan man til gengæld med dronningens måske mest praktiske rejse gadget. Det er en sengeflaske med varmt vand, som kommer med i dynerne, uanset hvor den britiske monark overnatter.
Selvfølgelig har dronningen personale, der har til opgave at fylde vandbeholderen hver aften med varmt vand inden sengetid.
Daily Mail skriver, at Queen Elizabeth slet ikke føler sig for fin til selv at tage beholderen under den varme vandhane og anbringe den under dyner og lagen.
Hvor vigtig den varme flaske er på rejsen, kan ses af en trist historie, som Daily Mail fortæller.
Her glemte en af dronningens personlige tjenestepiger at overholde den aftenlige pligt, så monarken mødte ikke fandt en lun flaske at sove med.
Dronningen var egentlig ligeglad. Hun syntes sikkert, at det var sjovt at gøre noget selv for en gang skyld. Men tjenestepigens chef var alt andet end ”amused”. Hun fyrede den glemsomme pige med øjeblikkelig varsel.
Moralen: Hvis man arbejder og rejser med The Queen, skal man altid huske at tage hendes vandbeholder, kage, te, personlige kufferter, sorte kjoler og sæt – samt vist nok også et par liter af hendes blod med på køl. Dronningen vil være forberedt på alt….
Skriv et svar