Danskerne kører mere og mere på ferie med toget. Også, når rejsen går til udlandet. Faktisk har DSB solgt 20 procent flere internationale togrejser denne sommer.
Det oplyser DSB, der ellers ikke gør det nemt at tage toget til andre lande i Europa. Måske lige bortset fra Sverige og til Hamborg i Nordtyskland.
Når DSB er så langsom til at komme op i de internationale omdrejninger, er det godt, at andre kan hjælpe til.
Således har Deutsche Bahn netop vedtaget et af sine største tog-indkøb nogensinde. 73 ekstra ICE-lyntog er bestilt formedelst en investering på to milliarder euro.
Fra 2026 og frem skal de mange nye lyntog især bruges til at oprette og udbygge internationale toglinier til Danmark, Holland og Østrig.
Deutsche Bahn køber 56 af de nye hurtigtog hos Targo i Spanien, mens tyske Siemens Mobility skal levere 17 nye togsæt af typen ICE 3 neo.
Første spansk-byggede ICE L togsæt skal allerede sættes i drift fra oktober 2024. De vil som noget nyt have adgang fra perronen helt uden trappetrin ind og ud.
Togene får en tophastighed på 230 kilometer i timen, hvis skinnerne underneden kan klare den belastning.
I hvert fald teoretisk vil det forkorte køretiden følbart mellem f.eks. København eller Aarhus til Hamborg, Berlin og videre ud i Europa.
Den allerførste rute, hvor Deutsche Bahn vil indføre de nye lyntog, går mellem Berlin og Amsterdam….
(Indledningsfoto til artiklen: Christian Lue / Unsplash)
Skriv et svar