Som alle andre forlystelsesparker i Europa har også store Disneyland Paris holdt lukket hele foråret på grund af Corona pandemien.
Fra onsdag den 15. juli begynder det franske Disney imperium dog at genåbne i flere faser. I første omgang drejer det sig om Disneyland Park, Walt Disney Studios Park, Disney Village og Disneys Newport Bay Club.
Kort efter følger Disneys Hotel Cheyenne den 20. juli, Hotel Santa Fe den 3. august og Disneyland Hotel den 7. september. Til gengæld vil Disneys Sequoia Hotel og Disneys Davy Crocket Ranch holde lukket hele sommeren.
Det samme gælder fysiske møder med de populære Disney figurer, legepladser og forskellige make-over oplevelser.
En række shows og attraktioner i parken. Disney Stars On Parade, Disney Iluminations. Lion King, Jungle Book Jive og Rhytms of the Pride Lands åbner først senere på sommeren..
Genåbningen af Disneyland Paris sker i tæt samarbejde med de franske myndigheder. Sundhed og sikkerhed for gæster og ansatte er vigtigst af alt.
For at undgå kødannelser og for mange besøgende på ét sted har Disneyland begrænset antallet af gæster i parken hver dag.
Desuden indfører parken et nyt online booking system. Her skal alle gæster – også dem, der allerede har billetter eller årskort – registrere sig digitalt før ankomst.
Billetter og pakker sælges på Disneyland Paris hjemmeside, via telefon til Disneylands call-center eller gennem officielle Disneyland Paris partnere. Man kan ikke som før købe billetter ved indgangen.
Disneyland opfordrer interesserede til at holde sig opdateret via www.disneylandparis.com . Frem til genåbningen kan man også få virtuelle oplevelser via athome.DisneylandParis.com eller ved at bruge sociale medier med taggen #DisneyMagicMoments …
(Indledningsfoto til artiklen: Disneyland Paris)
Skriv et svar