Frankrigs største turist attraktion skal blive endnu større.
Det egentlig ikke særligt frankofile Disneyland syd for Paris har nemlig meddelt i dag, at man vil investere op til 15,4 milliarder kroner i at udvide og forbedre den populære forlystelsespark.
Det er en langsigtet plan, der nu sætter i gang. I 2021 åbnes de første nye attraktioner, og frem til 2030 skal Disneyland Paris have plads til dobbelt så mange gæster som i dag.
Disney vil i endnu stærkere målestok satse på besøgende, der kommer rejsende langvejs fra. Derfor skal antallet af hotelværelser tredobles. Fra i dag 5.800 til 14.500 om tolv år.
Disneyland Paris består i virkeligheden af to parker. Selve Disneyland og Walt Disney Studios. Sandsynligvis vil de to blive suppleret med en tredje temapark, der skal satse på filmene Star Wars og Frozen samt figurerne fra Marvel tegneseriernes univers.
Disney koncernen ejer landområder syd for Paris, der svarer til en femtedel af den franske hovedstads totale areal. Indtil videre har Disney kun udnyttet halvdelen. Så der er god plads til begejstring og udvidelser.
Skriv et svar