Hvad er det, I husker fra ferie- eller forretnings-rejsen?
Er det de mennesker, I mødte? Måske det visuelle indtryk eller de karakteristiske lyde. Eller var det total-oplevelsen?
Ikke særligt mange, som man snakker med efter en ferie, beskriver duftene på destinationen. Eller lugtene, når rejsen var knap så behagelig.
Men prøv at tænke tilbage med næsen. Er det duftende fra et travlt marked i Marrakech, I husker. Måske den friske og jomfruelige morgen ved stranden på den italienske Amalfi kyst.
De følsomme næser hos den store nikotin- og snus-specialist Haypp har analyseret data fra 30 storbyer i Europa for at finde de mest velduftende.
Undervejs har analytikerne også fundet ud af, hvilke byer der er de reneste i forhold til EPI – Environmental Performance Index.
Dertil kommer, at Haypp giver point til antallet af parfumerier i byerne, antallet af bagerier og udbredelsen af blomster-butikker. De påvirker jo alle den positive duft-oplevelse.
Til sidst har man givet de 30 storbyer en ”Smell Score”, hvor det maksimalt opnåelige er 10 point. Dem er der dog ikke nogen af byerne, som er kommet i nærheden af.
Athen er Europas mest velduftende by, fordi man overalt bliver mindet om friske frugter, spændende krydderier og det traditionelle græske køkken.
Athen har desuden 31 bagerier pr. 10 10 km², 31 blomster-butikker og 22 parfumerier. Til gengæld har Athen et ikke særlig højt EPI renligheds-score på 58,2.
København lander på en europæisk syvende plads i gode dufte. Med EPI 78,0 har den danske hovedstad den reneste luft i Top-10, mens udbredelsen af de tre typer butikker ligger under gennemsnittet:
- Athen i Grækenland – 8,3 point
- Paris i Frankrig – 8,15 point
- Zürich i Schweiz – 8,1 point
- Dublin i Irland – 7,9 point
- Luxembourg i Luxembourg – 7,8 point
- Nicosia på Cypern – 7,7 point
- København i Danmark – 7,4 point
- Bukarest i Rumænien – 7,2 point
- Valletta på Malta – 7,2 point
- Amsterdam i Holland – 7,1 point
Paris scorer bl.a. mange point på sine mange parfumerier – 11,62 pr. 10 km² – og store udvalg af bagerier – 11,4 pr. 10 km².
Zürich placerer sig fint i ren luft og i antallet af bagerier og blomster-butikker – nemlig 10,4 pr. 10 10 km².
Dublin har præcis samme udbredelse af bagerier og blomster-handlere som Zürich, men luften er ikke helt så ren.
Endelig hasr Luxembourg den næst-reneste luft efter København – med 72 EPI….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar