
1,4 milliarder turister rejste udenlands i verden i 2024.
Dermed er den internationale turist-industri godt på vej til at vende tilbage til de glade tider før Corona pandemien.
I forhold til 2023 tog 140 millioner turister på ferie uden for deres eget lands grænser. Det svarer til en stigning på 11 procent.
Både de store velkendte turist-lande har nydt godt af flere udenlandske besøgende, men især Asien og markeder i Stillehavet har oplevet et mindre boom.

Spanien er ved at indhente og overhale Frankrig som verdens største turistland. (Foto: Stephan Valentin / Unsplash)
Det afslører FN’s Tourism organisation – UNWTO – i sin nyeste udgave af sit regelmæssige World Tourism Barometer.
Verdens mest turist-besøgte land har holdt sin førsteplads. Det er Frankrig, som nåede op på 100 millioner udenlandske besøgende i 2024.
Frankrig fik naturligvis stor hjælp af OL og De Paralympiske Lege, der begge blev holdt i Paris sidste år.
Men også uden disse to mega-events var franskmændene endt på den globale førsteplads som verdens største turistland.
På andenpladsen lander næppe overraskende Spanien, der tog imod 94 udenlandske feriegæster sidste år.

USA er det tredje-mest besøgte turistland på denne klode. (Foto: Clay Banks / Unsplash)
Det er 10 procent flere end i 2023. En fremgang, som FN Tourism venter vil fortsætte i de kommende år.
Derfor kan det meget vel ske, at Spanien vælter Frankrig af førstepladsen senest i 2040.
Den globale tredjeplads sidder amerikanerne på. USA er fortsat en magnet for mennesker fra mange lande.
Her til sidst FN’s Top-10 over verdens mest turist-besøgte lande:
- Frankrig
- Spanien
- USA
- Kina
- Italien
- Tyrkiet
- Mexico
- Thailand
- Tyskland
- Storbritannien
Overordnet set er Europa den verdensdel, der havde flest internationale turister – nemlig 747 millioner. Det er over halvdelen af alle, som rejse udenlands på ferie sidste år.
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar