Hvert år i marts og oktober stiller vi først vores ure en time frem til sommertid og igen en time tilbage til vintertid.
Sådan bliver det igen i år, selvom mange lande – også i EU – diskuterer, om dette tidsskifte ikke er til mere end gene end gavn nu om dage.
Da sommer-/vintertiden blev indført i sin tid, var det for at spare strøm. Ved at forskyde dagen med en time, blev der flere lyse timer i døgnet, hvor lamperne ikke blev tændt.
I de senere år er der stort set ingen forskellige i strømforbrug at mærke. Langt mere effektivt har det været at skubbe tøjvask og opvask til om natten, hvor elpriserne er lavest.
Alligevel ser det ikke ud til, at sommer-/vintertiden bliver afskaffet. EU har gerne villet siden 2018, men en så stor ændring kræver, at alle medlemslande siger ok – og der er stadig et par stykker, som vi beholde status quo.
I år skiftes til sommertid den 31. marts. Det har Danmark gjort siden 1980 og EU siden 1996. De første lande i verden med tidsskiftet var Tyskland og det daværende Østrig-Ungarn i 1916.
Sammen med EU skifter en række andre lande tiden den sidste søndag i marts og oktober:
Det er bl.a. Albanien, Andorra, Bosnien og Herzegovina, Kosovo, Libanon, Liechtenstein, Marokko, Mazedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, San Marino, Schweiz, Serbien, Ukraine og Vatikanstaten.
Til gengæld har andre europæiske lande droppet tidsskiftet. Det er Island og Grønland, der ligger så langt nordpå, at deres sommerdage i forvejen er lyse i op til 21 timer.
De behøver ikke at få deres dage forlænget kunstigt, og i Grønland lever man derfor fast efter ”sommertid” hele året rundt.
Rusland gik fra tidsskiftet fra oktober 2014. Her lever russerne i dag i konstant ”vintertid.”
Rigtigt forvirrende bliver det, når man opdager, at USA og Canada også har sommer-/vintertid, men på andre datoer end de europæiske.
Det samme gælder i lande som f.eks. Bahamas, Bermudas, Cuba, Iran, Israel og Mexico, der alle ligger på jordens nordiske halvkugle.
På den sydlige halvkugle fungerer tidssystemet på samme datoer som i EU og Danmark, men omvendt:
I dele af Australien og Chile, i New Zealand, Namibia, Paraguay og Uruguay skiftes til sommertid ved udgangen af september.
Helt anderledes igen med de lande, som ligger tæt ved Ækvator. For dem er et tidsskifte ikke relevant, fordi de har samme dagslængde året rundt.
Derfor skifter f.eks. Bolivien, Costa Rica, Indien, Indonesien eller Maldiverne ikke mellem sommer- og vintertid….
(Indledningsfoto til artiklen: Anncapictures / Pixabay)
Skriv et svar