(Opdateret) Hvis det er noget, som flyrejsende må have med i bagagen denne sommer, er det rigelige mængder af tålmodighed.
Forsinkelser og aflysninger er dagens orden, men heldigvis ikke længere i de danske lufthavne i København og Billund.
I Københavns Lufthavn er det i dag almindeligt med køer på fem til ti minutter. I myldretiderne dog op til en halv time.
Til gengæld er den fortsat gal i de store lufthavne i London, Frankfurt, München, Paris og Rom. Amerikanerne har også deres at slås med denne sommer.
Senest har online platformen www.flightaware.com lavet en Top-8 over de værste lufthavne i verden med forsinkelser og aflysninger. FlightAware er specialist i at overvåge lufttrafikken verden over.
For en uge siden viste jeg her på Trends & Travel en lignende oversigt fra rejseportalen Hopper.com. Den omfattede dog kun forsinkelser og aflysninger i større europæiske lufthavne. Du kan tjekke den via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Marco Lopez / Unsplash)
Skriv et svar