Det kan koste Boeing overordentligt dyrt, at flyfabrikkens ansatte har sjusket med montagen af nye passagerfly.
Forleden var det lige før, at et helt nyt Boeing 737 MAX-9 fly forulykkede over USA, fordi en nøddør blev sprængt ud og efterlod et stort hul i siden,
Heldigvis var de to nærmeste sæder ved det nu manglende sidepanel ikke optaget af passagerer.
Derfor kunne flyet fra Alaska Airlines returnere til lufthavnen uden de helt store problemer.
Problemer har Boeing til gengæld fået efterfølgende, da nærmere indspektioner af 737 MAX-9 har afsløret mange møtrikker og bolte, som ikke var strammet ordentligt. Sjusket monterede bolte var skyld i, at et dørpanel kunne rive sig løs.
De amerikanske luftfarts-myndigheder udstedte omgåede start-forbud til alle Boeing 737 MAX-9 fly, indtil de alle var tjekket efter og fundet ok.
De første Max-9 fly kom på vingerne igen hos Alaska Airlines og United Airlines i den forløbne weekend.
Det betyder dog ikke, at de to amerikanske flyselskaber er tilfredse med Boeing. Snarere tværtimod.
Alaska Airlines har således truet Boeing med et erstatnings-krav i milliard-kroners-klassen for svigtende indtægter fra de 60 styk 737-9 maskiner, som måtte blive på jorden i over en uge.
Truslen fra United Airlines kan være endnu mere alvorlig for Boeing.
Verdens største flyselskab målt i antal destinationer og nummer tre i flåde-størreæse overvejer nemlig at fyre Boeing helt og købe nye fly til de korte og mellemlange ruter andetsteds.
”Uheldet hos Alaska Airlines og det efterfølgende flyveforbud til 737 MAX-9 var dråben, der fik bægeret til at flyde over,” siger Uniteds topchef Scott Kirby til nyhedstjenesten CNBC.
”Det mindste, vi vil gøre, er at opstille en strategi, hvor Boeing 727 MAX-10 ikke længere forekommer,” fortsætter han.
MAX-10 er den nye storebror til den uheldsramte MAX-9. En ny flytype, som Boeing har stillet store forventninger til i de kommende år.
Boeing har indtil videre modtaget 1.063 bestillinger på den endnu ikke helt færdige MAX-10.
277 af dem kommer fra United, som desuden har sikret sig optioner på 200 yderligere eksemplarer. Det er altså en storkunde, som nu truer med at droppe Boeing.
Det er klart, at den slags nyheder er sød musik i ørerne hos ærkerivalerne i europæiske Airbus.
Netop 737 MAX modellerne fra Boeing er udviklet som alternativ til Airbus’ succesrige 320 og 321 familie af fly.
Ifølge nyhedstjenesten ”Bloomberg” i øjeblikket travlt med at rydde plads i sin leverings-kalender, så United kan komme ind med bestillinger.
Desuden skal Airbus have banket på dørene hos fly- og leasing-selskaber for at købe bestilte Airbus A321neo fly tilbage, så de kan flyttes videre til United.
Airbus har så stor medvind med denne mellemstore flytype, at den er totalt udsolgt indtil udgangen af dette årti….
(Indledningsfoto til artiklen:
Skriv et svar