Nu er der gået så lang tid, hvor man ikke kunne rejse til Australien på grund af Corona, at folk måske har glemt landet skrappe regler for, hvad man må tage med sig ind.
Det oplevede en passager forleden, som kom flyvende fra Bali til lufthavnen i australske Darwin. Passageren havde både en McDonald’s McMuffins og en skinke-sandwich af anden oprindelse med i bagagen.
Det kostede den pågældende en bøde på 2.664 australske dollars er ca. 14.000 kroner i bøde. Dels fordi det er forbudt at tage madvarer med ind i Australien. Dels fordi han ikke havde anmeldt importen på forhånd i sine rejsepapirer.
Historien kommer fra det australske ministerium for landbrug, fiskeri og skovdrift, der gerne minde andre indrejsende om landet særlige regler. Se indledningsfoto til artikle
Australien har desuden indrettet særlige “Biosecurity Response Zones” i sine internationale lufthavne, hvor man kan kontrollere for den frygtede mund-og-klov-syge.
Manden med McDonald’s tingene i sin bagage blev opdaget af Zinta, der er en special-uddannet hund med en følsom snude.
”Sandsynligvis blev det passagerens dyreste McDonald’s måltid nogensinde. Bøden er dobbelt så dyr som en flybillet fra Bali til Darwin,” konstaterer Australien landbrugs-minister Murray Watt.
”Jeg har dog ikke ondt af passageren. Tværtimod er det vigtigt at statuere et eksempel, så folk ikke overtræder vores lands stramme regler. Både dette og andre episoder viser, at man vil blive nuppet ved ankomsten til en australsk lufthavn,” fortsætter han.
Australien kræver bl.a, at rejsende opgiver såkaldt ”risikable” ting, de har med. Det er f.eks. fødevarer som kød, fisk, ost, honning og nødder. Alle animalske produkter og planter er også bandlyst.
Australien er I øvrigt ikke ene om at have stramme regler for, hvad man må tage med ind fra udlandet.
I USA kan man få bøder på op til 10.000 dollars for at forsøge at medbringe produkter som f.eks. mælk, æg og fjerkræ. Generelt set bør man helt undlade at tage madvarer med til USA – hvis man gør det – at orientere myndighederne om det på forhånd via en import-blanket…..
(Indledningsfoto til artiklen: Department of Agriculture, Fisheries and Forestry Australia)
Skriv et svar