Den danske tog- og bus-selskab Arriva får en ny ejer, efter at den tyske tog-gigant Deutsche Bahn (DB) har besluttet at trække sig ud af de fleste af sine internationale aktiviteter.
Det sker, efter at DB er rendt ind i stærk modvind hos både tyske politikere og brugere.
De tyske tog har store problemer med at overholde deres fartplaner, ligesom DB kæmper med nedslidte togspor og byggerier af nye jernbane-stationer, der er blevet meget dyrere end planlagt.
Politikere og forbrugere ønsker, at DB skal koncentrere sig om at få det tyske marked til at køre ordentligt i stedet for at sprede sig til flere og flere lande.
I Danmark er Arriva det største busselskab med ca. 50 procent markedsandel i landet generelt og 60 procent i hovedstads-området.
Desuden har Arriva for nogle år siden overtaget og driver en række vest- og sydjyske togstrækninger efter DSB.
I går blev det så klart, at Deutsche Bahn sælger sin Arriva division til det amerikanske selskab I Square Capital. Arriva-handelen omfatter 10 lande og ventes gennemført i 2024.
Arriva afdelinger i bl.a. Sverige og Portugal blev solgt fra i 2022. I år vil det bl.a. ske i Danmark og Polen, oplyser DB i en pressemeddelelse.
Dermed afsluttes et stort udenlandsk eventyr for DB, der købte Arriva i august 2919 for 13,5 milliarder kroner.
Det næste store skridt i Deutsche Bahns slankekur kan også få dansk indblanding.
Tyskerne ventes nemlig også at sælge deres store fragt- og logistik-selskab DB Schenker fra. Favorit til at købe det er den danske transport-gigant DSV.
Arrivas nye ejer I Squared Capital har base i Miami i Florida. Koncernen omfatter 72 selskaber i 59 lande og flere end 27.000 ansatte.
I Squared har specialiseret sig i områderne transport, logistik, energi, digital infrastruktur, trafik samt miljø- og social infrastruktur.
Til I Squared hører bl.a. fragt-selskabet Tip Group, der er en konkurrent til danske DSV….
(Indledningsfoto til artiklen: Leif Jørgensen / Wikimedia)
Skriv et svar