
Japan er et meget trendy rejsemål i år. Faktisk allerede nu, hvor kirsebær-træerne begynder at blomstre vildt smukt i lyserøde farver.
Når man er derovre i Fjernøsten, skal man naturligvis også se Japans største turist-attraktion – vulkan Mount Fuji.
Bjerget er Japans kendetegn på utallige fotos og er da også meget malerisk og populær. Næsten for eftertragtet.
Tusinder af turister vil nemlig gerne vandre og kravle op ad Fuji hver dag, sådan at Japans højeste bjerg vel nærmest lider af overturisme.
Stier og bjergsider er simpelhen blevet for slidt og fyldt med de besøgendes affald og andre efterladenskaber.
Yamanashi amtet, hvor Mount Fuji ligger, har derfor besluttet at fordoble adgangs-gebyret denne sommer. Samtidig lukkes ned til kun fire hovedstier, som turister må benytte.
Fra denne uge kostter det 4.000 yen, 24,70 euro eller omregnet 185 kroner at få adgang til Fuji. Det er dobbelt så meget som sidste år.
Pengene skal bruges til at finansiere vedligehold af naturen og daglig oprydning efter turisterne, der især har det med at smide tømte vandflasker, madpapir og anden plastik emballage.
Ved samme lejlighed har japanerne indført en begrænsning på maksimalt 4.000 besøgende om dagen, som må kravle op ad den populære Yoshida sti.
Sidste års indførelse af et obligatorisk entre-gebyr på 2.000 yen har vist sig at være en succes, men ikke tilstrækkelig til at dække omkostningerne til oprydningen. Derfor er beløbet nu fordoblet.
Tidligere – fra 2014 – bad Mount Fuji sine bestigere om frivilligt at donere 1.000 yen til oprydningen. De penge betalte dog kun få af bjerg-bestigerne….
(Indledningsfoto til artiklen: Flutie8211 / Pixabay)
Skriv et svar