På mandag morgen amerikansk tid åbner USA sine grænser for europæere – deriblandt også danskere. 18 måneders ventetid er slut, og turister kan nu rejse (næsten) frit til Bidenland, bare de er fuldt vaccinerede mod Corona. Ikke længere nogen karantæne efter ankomsten.
Det er der rigtig mange danskere, som har opdaget: På den store danske rejseportal momondo.dk er antallet af søgninger på rejser til USA mere end fire-doblet siden den 15. oktober, hvor Biden regeringen annoncerede sin grænse-åbning den 8. november. Mere præcist med 465 procent.
Den store efterspørgsel efter USA-rejser fra hele Vesteuropa har gjort, at flybilletterne er høje. På rejser over Atlanten mærker man ikke den over-kapacitet, der gør billetter rmeget billige på rejser i Europa.
Ifølge momondo koster USA-billetter omkring 27 procent mere end i 2019 – altså før Corona. Det gælder til perioden fra den 8. november til den 2. januar.
”USA’s genåbning falder sammen med de kommende højtider. Det er med til at øge interessen i Danmark. Mange kan igen i år planlægge med f.eks. at tage på juleshopping i New York eller holde juleferie med sol og varme i Florida og Californien,” forklarer Per Christiansen. Han er momondos talsperson i Danmark.
Ikke uventet er New York igen danskernes mest søgte by i USA. Lige foran solskins-destinationerne Miami, Los Angeles og Orlando.
Momondo gør i øvrigt opmærksom på, at man skal have en fuld Corona vaccination for at kunne rejse ind i USA. Desuden skal man have en negativ PCR-test, der er maksimalt tre dage gammel før afrejse.
Børn under 18 år, amerikanske statsborgere og personer med permanent opholds-tilladelse i USA er undtaget fra vaccinations-kravene. Corona-testene skal også de forelægge resultaterne fra.
Derudover anbefaler momondo, at man holder øje med Udenrigsministeriet seneste rejsevejledning for USA inden afrejse. Samtidig bør man altid følge de lokale myndighedernes anvisninger og restriktioner på destinationen. De kan ændre sig hurtigt….
(Indledningsfoto til artiklen: Momondo)
Skriv et svar