Prognoserne for udviklingen i verdens passager-trafik har været dystre længe. I hvert fald så længe, at Corona virusset har lagt sig som et dæmpende tæppe over rejselysten og rejse-mulighederne.
Nu ser forudsigelserne ud til at blive endnu værre. I går meddelte flyselskabernes internationale branche-organisation IATA nemlig, at tabet på Corona nu havde hobet sig op til 118,5 milliarder US dollars. Det er ca. 750 millarder kroner – eller trekvart billion.
For et par måneder siden spåede IATA et underskud på 74 milliarder dollars. Med andre ord er situationen blevet 34 milliarder dollars værre, siden anden bølge af Corona er rullet ind over Europa og Nordamerika.
Holder prognoserne stik, flyver den civile luftfart ind i sit næst-dårligste år nogensinde, så længe IATA har eksisteret.
Det skal heldigvis gå bedre i 2021, men de positive tal fra 2019 er meget laaaangt væk.
IATA regner således med, at flyselskabernes omsætning vil stige næste år fra 328 mia. i 2020 til 459 milliiarder. Men det er stadig kun halvdelen af de 838 milliarder dollars i 2019.
IATA håber, at Corona lyntests i lufthavnen og en snarlig vaccine kan få luftfarten på vingerne igen inden midten af næste år….
(Indledningsfoto til artiklen: Rene Rauschenberger / Pixabay)
Skriv et svar