Når man sammenligner med Ryanair og Wizz Air, har Europas tredje store lavpris selskab – britiske easyJet – egentlig holdt lav profil i tiden efter den seneste Corona bølge.
Hvor de to andre har haft begge arme i vejret og reklameret med, at de gjorde et stort comeback, har easyJet bygget op igen på en mere stilfærdig facon.
Flyselskabet har netop meddelt, at man åbner for ansættelse s1.500 nye kabine-medarbejdere. Det vil sige, hvad man i gamle dage kaldte stewardesser, stewarder og pursere.
1.100 af dem bliver ansat i Storbritannien. De øvrige 400 rundt omkring i Europa, hvor easyJet har ruter og baser.
easyJet regner med, at der bliver rigtig travlt igen næste år. De mange nye medarbejdere vil kun blive hyret for sommer-sæsonen 2022. Konkurrencen bliver imidlertid stor om jobbene. På forhånd har easyJet nemlig modtaget 11.000 ansøgninger.
Flyselskabet kommer også til at ansætte flere erfarne Airbus piloter flere steder i Europa. Desuden åbner easyJet sine cockpits til 150 ny-uddannede piloter fra Storbritannien….
(Indledningsfoto til artiklen: easyJet)
Skriv et svar