Selvom Englands udmeldelse af EU langt fra er gennemført endnu, påvirker Brexit usikkerheden allerede de britiske flyselskaber negativt.
Englands største lavpris-selskab easyJet giver direkte Brexit feberen skylden for, at flyselskabet firdobbelte sit underskud i de første seks måneder af sit skæve regnskabsår. easyJet kom ud med 272 millioner GBP i røde tal – det er ca. kroner.
Den anden årsag til det store underskud var lukningen af Gatwick lufthavnen i flere dage som følge af drone angreb. Gatwick i London er easyJets hjemmebane.
Den tredje forklaring er afskrivninger på store investeringer i Tyskland. easyJet overtog store dele af det konkursramte Air Berlins aktiviteter og er i dag det største flyselskab i den tyske hovedstad.
easyJets topledelse tager dog underskuddet helt roligt. I de samme seks måneder frem til udgangen af marts er antallet af passagerer nemlig vokset med 13,3 pct. Det er 4,9 millioner rejsende flere, så easyJet nåede 41,6 millioner i det seneste halve år.
Det britiske lavpris-selskab var samtidig dygtig til at fylde sine fly. 9 af 10 sæder var optaget. Det gør kun ærkerivalen Ryanair bedre med 93 pct….
Skriv et svar