Flere af de store charter-rejse-arrangører har for længst meldt ud, at efterårs-ferien i uge 42 var godt på vej til at blive udsolgt.
Det gjaldt især de mest populære destinationer sydpå, hvor mange hoteller hurtigt var fuldt optaget.
Nu fortæller Danmarks femte-største charter-rejse-selskab Sunweb, at der kun er meget få pladser tilbage til de mest eftertragtede destinationer.
”Et par uger med regn har virkelig fået danskerne til at reagere. Med udsigten til en kold og grå efterårsferie bestiller mange nu en uge sydpå til sol og varme,” fortæller Jan Lockhart. Han er dansk landechef for Sunweb.
Der har især været rift om de græske øer, det sydlige Tyrkiet og Hurghada i Ægypten, der alle er næsten udsolgt. De vil være helt væk om en uges tid.
En mulighed er stadig Bodrum i det sydøstlige hjørne af Tyrkiet. Her er ikke så oversvømmet af turister som i andre tyrkiske rejsemål, og der er masser af se på for historisk interesserede.
Jan Lockhart har mange års erfaring i rejsebranchen og har derfor et par gode råd, der kan være med til at finde efterårs-ferien – og oven i købet spare penge undervejs:
”Ved at rejse en dag eller to før eller efter weekenden kan man ofte finde bedre tilbud. Det samme gælder, hvis man vælger en ferie af lidt anderledes varighed som f.eks. fem eller ni dage,” forklarer han.
”Rejsende fra Jylland og Fyn kan også overveje at flyve fra Hamburg, hvor man ofte kan finde billigere fly og pakkerejser,” fortsætter han….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar