Elfly oplagte til danske ruter

Med de korte afstande mellem de danske lufthavne ville vores lille land være helt oplagt til at skrotte konventionelle jetfly til passager-transport og overgå til elektrisk drevne maskiner.

Det viser nye beregninger, som den store internationale elektronik-distributør Distrelec har foretaget på det engelske marked.

Her har analytikerne målt på over 100 forskellige indenlands flyruter, hvor den korteste tager 38 minutter at gennemføre og den længste – den fra London Heathrow til Aberdeen i Skotland en time og et kvarter.

Det vil sige, at de engelske ruter er direkte sammenlignelige med de danske. Også fordi briterne – ligesom danskerne – bruger små turbo-prop fly på de korteste og jetfly på de længere.

På den korteste af de målte ruter – den fra Belfast i  Nordirland til Isle of Man – belaster rejsen klimaet med 36 kilo CO₂ pr. passager.

Da ruten har omkring 20.000 passagerer om året, ville et skifte til elfly, betyde godt 750 tons CO₂ mindre i atmosfæren.

På flyveturen fra London til Skotland ligger CO₂ belastningen tilsvarende på 84 kilo pr. passager, skriver det britiske luftfarts-medie “Simple Flying.”

Distrelec har også turdet give et bud på, hvor meget CO₂ Storbritanniens luft ville blive forskånet, hvis alle nuværende fly ville blive erstattet med elektrisk drevne – 2,7 millioner tons om året!

Så enorme tal ville vi naturligvis ikke komme frem til I lille Danmark, hvor vi har langt færre lufthavne og flyruter end briter, skotter, walisere og nordirere. Men danske tal ville uden tvivl også være markante.

Problemet er blot, at vi er flere år fra at se elektriske passagerfly på himlen. Som status ser ud lige nu, bliver det næppe før 2025 eller 2026 – og da kun i meget små antal.

Så længe batteri-industrien ikke har skabt et gennembrud med mere effektive enheder, der vejer meget mindre end i dag, vil elfly desværre ikke blive hverdagskost.

Fly er nemlig langt mere følsomme på dette punkt end f.eks. elbiler. Vægten har f.eks. langt større betydning, fordi fly gerne skal kunne transportere langt flere passagerer pr. tur end personbiler.

Desuden er det langt farligere, når et passagerfly løber tør for strøm end en elbil, der bare kan køre ind til siden. Præcist som en benzin- eller diesel-drevet bil kan i dag. Et elfly risikerer at styrte ned.

Som situationen lige nu ser det ud, som om elektriske passagerfly kun vil være egnede i relativt små størrelser og til korte distancer – 500 nautiske mil eller ca. 925 kilometer. Dem er der dog klart flest af i Europa og USA.

Elfly på lange ruter over f.eks. Atlanten eller fra den ene ende af Europa til den anden ligger længere ude i horisonten.

Flyselskaber og lufthavne satser derfor meget mere på biobenzin – SAF – i dag. I hvert fald indtil et elektrisk alternativ star klar.

SAF kan bl.a. fremstilles af rester fra landbrug og skove. Desuden er flere fabrikanter I fuld gang med at skabe bio-benzin af indsamlet husholdnings-affald som f.eks. gammel madolie.

Andre vil bruge såkaldt “elektrisk oli”, der kan laves af CO₂ eller brint. Processen er bare meget dyr og slet ikke konkurrencedygtig med almindeligt flybrændstod – kerosin.

Alle former for fremdrift ser derfor ud til at have både store fordele og ulemper:

For biobenzin er det, om det overhovedet vil være muligt at producere de mængder, som flyselskaberne har brug for.

For elektriske fly er det batteriernes vægt – og principielt også, hvor elektriciteten stammer fra- Er den skabt på olie- eller kulfyrede kraftværker, forurener den I sidste ende lige så meget som konventionelt brændstof.

Noget skal der imidlertid ske snart. De nul-udlednings-krav fra EU, som flyselskaberne har forpligtet sig til, ligger for langt ud i fremtiden – i 2050.

De CO₂-kompensationer, som mange flyselskaber tilbyder til deres billetter, skærer heller ikke ned i flyenes belastning af klimaet. De flytter blot penge videre over til andre klima-projekter som f.eks. redning af regnskove.

Både Airbus og Boeing har investeret store summer i udvikling af nye alternative måder at bevæge et passagerfly frem på.

Dem, der ser ud til at være tættest på konkrete fly, er dog mindre fabrikanter som f.eks. svenske Heart Aviation.

Hearts første elektriske fly – ES-19 – får plads til 19 passagerer og kan nå 400 kilometer på en opladning, der tager 40 minutter.

Finnair og store amerikanske United Airlines har tegnet første “letters of intent” kontrakter. United vil således købe hele 100 eksemplarer af elflyet, der skal gå på vingerne første gang I 2024 og kunne gå i produktion året efter….

(Indledningsfoto til artiklen: SevenStorm Juha Zimrus / Pexels)