Mange af dem, der rejser med Emirates og Airbus A380, glæder sig til at nyde et par drinks i kæmpeflyets egen bar med udsigt til skyerne ovenfra i 12.000 meters højde.
Desværre har Emirates nu måttet lukke for sin ikoniske flybar ombord og lounges i lufthavne på grund af den hastigt omsig-gribende Omikron virus.
Af samme grund stopper Emirates foreløbigt for den traditionelle uddeling af drikkevarer og snacks på Business Class, før flyet letter fra lufthavnen.
Emirates er flere gange blevet kåret som verdens sikreste flyselskab. Det gælder naturligvis også i forhold til Corona smitte. Derfor vil selskabet undgå så megen direkte kontakt som muligt mellem passagerer og kabine-personale.
Lounges i lufthavne og baren i superjumboen har været lukket før og nåede lige at blive åbnet igen i nogle måneder, da folk troede, at nu var Corona pandemien overstået.
Emirates understreger, at lukningerne kun er foreløbige, men de er nødvendige, fordi passagerers og personales sundhed og sikkerhed går over alt andet….
(Indledningsfoto: Emirates)
Skriv et svar