Folk, som rejser meget, ved, at der kan være store forskelle på flyselskabernes service, kunde-venlighed og kvalitet.
Forskellene er endnu mere markante, hvis man har børn med på rejsen. Her skiller fårene sig virkeligt ud fra bukkene.
Nogle få flyselskaber kan godt se, at de små er fremtidens kunder i butikken – og at forældrene nok ikke vil vælge samme selskab til forretnings-rejser, hvis de er blevet behandlet dårligt, da de havde ungerne med.
Flyselskabernes børne-venlighed strækker sig nemlig meget længere end at tilbyde et par malebøger eller vise tegnefilm på skærmen.
God service til børne-familier inkluderer f.eks. automatisk pre-boarding, inden den store horde af passagerer kommer ind. Det kan også være gratis sæde-reservation, mulighed for at tage klapvogn, vugge eller sågar gratis ekstra bagage i kabinen.
Sidstnævnte demonstrerer flyselskabet Virgin Australia. Her han man indført, at forældre, der flyver med børn op til to år, må tage en ekstra taske gratis med ombord.
Den må veje op til 23 kilo og skal indeholde ting til den lille passager – skifte tøj, bleer, legetøj osv. Så kan forældrene have deres voksen-ting i deres egen kabine kuffert.
Virgin Australias tilbud til flyvende familier er så nyt, at det ikke er nået at komme med i en årlig oversigt over verdens mest børnevenlige flyselskaber.
Den laves af den store britiske fabrikant af dukker og dukkevogne – Play Like Mum. Her tester man både flyselskaber og lufthavne på deres børne-venlighed. Resultaterne offentliggøres på separate hitlister, der normalt får stor opmærksomhed i de engelske medier.
Det sker nok også med den helt nye 2019 analyse af flyselskaberne, hvor Virgin Australias britiske søsterselskab Virgin Atlantic indtager en flot fjerde-plads.
Emirates placerer sig i år som det mest børne-venlige flyselskab.
På hitlisten fra 2018 lå Emirates side om side med British Airways. Englænderne er dog siden faldet af på kvaliteten er rutsjet ned på tredjepladsen. Qatar Airways har til gengæld erobret en ærefuld andenplads o børnevenlighed.
Her er den nye Top-10 over flyselskaber i 2019:
- Emirates
- Qatar Airways
- British Airways
- Virgin Atlantic
- Qantas
- Singapore Airlines
- Lufthansa
- Etihad
- KLM
- Air France
Testerne fra Play Like Mum har været ganske grundige i deres vurdering af flyselskabernes børne-venlighed.
Bedømmelserne omfatter bl.a. frit sædevalg, mulighed for klapvogne ombord, sæde-komfort, børnevenlige menuer, børne underholdning, pre-boarding og gratis bagage. I kan se hele vurderingen ved at klikke her:
Skriv et svar