Danskere, der vil til Indien, skal igennem mindst én omstigning undervejs, fordi der ikke går nogen direkte rute fra København til det store asiatiske land for øjeblikket.
En af de mest udbredte stop er i Dubai, og man kan bruge Emirates hele den lange vej mellem Danmark og Indien.
Emirates opgraderer nu med større fly fra Dubai til Bengaluru i Sydindien, der er en ganske populær rute for en række danske virksomheder.
Fra oktober indsætter Emirates nemlig verdens største passagerfly – Airbus A380 – på ruten. Dermed øges passager-tallet med 45 procent i sammenligning med de mindre Boeing 777 maskiner, som Emirates bl.a. bruger på ruten til og fra København.
Bengaluru bliver samtidig den anden indiske lufthavn med kæmpeflyet. I forvejen har Emirates fløjet med A380 til Mumbai siden 2014.
”Vi oplever oftere og oftere, at vores kunder spørger efter, om de kommer til at flyve med A380’eren på deres rejse. Den bruger vi i dag på over 30 af vores ruter til og fra Dubai,” fortæller Morten Balk. Han er landechef for Emirates i Danmark.
Emirates er det flyselskab i verden, som råder over flest Airbus A380 maskiner. Faktisk halvdelen af alle de kæmpefly, som er på vingerne i dag.
A380’erens popularitet er kraftigt stigende, efter at flyet blev lagt i mølpose hos de fleste selskaber under Corona pandemien.
Flere af dog taget A380 frem igen og vil bruge flyet mere flittigt end nogensinde før. Det gælder bl.a. Lufthansa og British Airways.
Emirates vil også gerne udvide med flere kæmpefly. Det arabiske flyselskab har derfor opfordret Airbus til at udvikle en efterfølger til A380 så hurtigt som muligt.
Det er helt andre toner end for bare et par år siden. Da måtte Airbus stoppe produktionen af A380, fordi der ikke længere blev bestilt nye maskiner.
Morten Bak forklarer, at Airbus A380 er en udpræget favorit blandt forretningsfolk og andre, der pendler hyppigt på de lange ruter mellem kontinenterne.
Særligt populær er 380’erens Onboard Lounge hos Emirates. Her kan Business Class rejsende sidde komfortabelt og arbejde sammen uden at forstyrre andre passagerer. Legendarisk i den forbindelse er loungens bar….
(Indledningsfoto til artiklen: Mkjr / Unsplash)
Skriv et svar