Et af verdens største flyselskaber – Emirates – er nu kommet så meget ovenpå igen efter Corona pandemien, at det søger nyt personale.
Emirates’ rekrutteringsteam er således på verdens-turné i de næste seks uger, hvor talentspejderne besøger 30 byer.
København er iblandt dem, fordi Emirates har gode erfaringer med danskere som kabine-personale i selskabets store Airbus A380 og Boeing 777 passagerfly.
Interesserede skal ansøge online så hurtigt som muligt. Emirates vil nemlig gerne møde kandidaterne personligt i København søndag den 22. maj.
Emirates har stewarder og stewardesser fra 160 forskellige nationaliteter. De afspejler, at selskabet har aktiviteter i over 130 byer på seks kontinenter. Emirates har også daglige afgange til og fra Københavns Lufthavn.
Som kabine-personale hos Emirates har man base i millionbyen Dubai, arbejdsgiver-betalt bolig, skattefri løn og flere andre goder.
Ansøgninger skal udfyldes online her: https://www.emiratesgroupcareers.com/cabin-crew/
(Indledningsfoto til artiklen: Emirates)
Skriv et svar