De fleste er nok klar over, hvor stor og tung en Airbus A380 er. Den er trods alt verdens største passagerfly med op til 600 rejsende ombord.
Når sådan en kæmpe er fuldt lastet, vejer den over 510 tons. Det svarer til knap 400 personbiler-
Et tilsvarende antal kilo har flyselskabet Emirates indsamlet af plastik og glas til genbrug i løbet af 2022. Dermed får man også en fornemmelse af, hvor meget brugt emballage et rutefly står med efter landing, og passagererne har forladt maskinen
Efter landing i Dubai har Emirates’ kabine-personale en fast opgave. De skal sortere de efterladte plastik- og glas-flasker, så de kan sendes videre til genbrug i stedet for at ende som skrald.
Glasset deles op efter farver og knuses til små stykker, der kan smeltes om og bruges til fremstilling af nye flasker. Denne omsmeltning foregår på lokale special-fabrikker i De Forenede Arabiske Emirater.
Plastflaskerne vaskes, hakkes og smeltes til piller, som også sælges til eksterne fabrikanter, der kan bruge dem som basis for nye plast-produkter.
Emirates er formentlig et af de flyselskaber i verden, der er kommet længst med genbrug. Ideen kom fra en besætning i 2019, og den blev vel modtaget af topledelsen i det store flyselskab.
Efter en række webinarer og arrangementer, hvor Emirates-ansatte kan komme med feedback og forslag til f.eks. forbedring af arbejdsgange, blev det grønne genbrugs-initiativ vedtaget og indført.
Genbrug indgår også i de lune tæpper, som Emirates uddeler til alle sine Economy Class passagerer på de lange interkontinentale ruter.
Disse tæpper er nemlig vævet af gamle plastikflasker, der er fræset ned til spåner, før de spindes til den type garn, vi også kender som fleece. 28 plastik-flasker bliver til ét tæppe.
Ansvarligt forbrug er i det hele taget blevet et vigtigere og vigtigere fokus-område for Emirates i de senere år:
Flyselskabet med basis i Dubai har således indskrevet miljø-krav i alle sine kontrakter med underleverandører. Samtidig vurderer Emirates eksperter hvert anvendt produkts livscyklus helt tilbage fra design-stadiet.
Derfor fremstilles alle rørepinde til te og kaffe af træ, mens sugerør er lavet af papir. Poser til de toldfri varer ombord kommer fra træ- og papirfiber i ansvarligt drevne skove.
Emirates’ yngste passagerer tages også med i den grønne rejse:
Flyselskabets gratis legetøj er således fremstillet af genbrugte plastik-flasker og andre bæredygtige materialer.
Tilsvarende er bæltetasker, sportstasker og rygsække til børn lavet af stof, der er vævet 100 procent af genbrugte plastik-flasker. En rygsæk indeholder 5,5 flasker fra genbrug.
Indtil videre har Emirates’ børnetasker sørget for, at otte millioner plastik-flasker blev genanvendt i stedet for at ende på lossepladsen.
Endelig skal nævntes, at det toilettasker og ”amenity kits”, som Emirates uddeler til sine Premium Economy og Economy Class passagerer på de lange ruter, også har en fortid.
Den lille toilettaske er fremstillet af vaskbart papir, og mønstret på ydersiden trykt med giftfrit blæk på basis af sojabønner. Tasken er lavet, så den kan bruges mange gange.
I tasken ligger f.eks. tandbørste af hvedehalm, mens sokker og sovemaske er fremstillet af genbrugs-plastik. Alle dele er pakket ind i 90 procent rispapir….
(Indledningsfoto til artiklen: Tim Dennet / Unsplash)
Skriv et svar