Når man har rejst meget verden rundt, kan man som regel huske specielle dufte og lugte, man oplevede undervejs. Nogle er liflige og behagelig som en blid brise af saltvand ind ad hotel-vinduet, Andre husker besøg i frugt-plantager – eller desværre – også stanken af bil-os i en kinesisk eller indisk storby.
Men har I nogensinde spekuleret på, hvordan der duftede oppe i universet? Hvad er det, der pirrer næseborene hos astronauter eller kosmonauter, når de bevæger sig ud af rumkapslerne og svæver i det uendelige univers?
NASA hjælper på vej. USA’s rumfarts-organisation har nemlig udviklet en parfume – Eau de Space – der imiterer universets dufte. Her bruges de små flasker bruges til at give astronauter et lille ”duft kick”, inden de kravlede op i raketten.
Men NASA mangler penge, og man sender ikke så mange astronauter til vejrs som før i tiden. Derfor har NASA nu besluttet at sælge ”Eau de Space” til alle, der er interesseret.
Senere kunne man så forestille sig, at en hel kollektion med rum-dufte, deoer, aftershaves osv kommer på hylden, når rum-turismen for alvor tager fat om et par år.
Forleden gik NASA i tæt samarbejde med Richard Bransons Virgin Galactic selskab om at tilbyde små rumfarter og jord-omflyvninger som en kommerciel forretning.
Jeg har ikke selv haft mulighed for at udsætte mine sarte næsebor for ”Eau de Space”. Folk, der har, taler om en let bitter og tilrøget duft. Andre bruger ord som hindbær, mørk rom eller stegte bøffer.
Efter sigende har NASA arbejdet over ti år for at skabe duften. Den forsvandt dog i bureaukratiet, indtil nogle eksterne folk fik fat i opskriften ved at ringe NASA ned og bruge loven om offentlighed i forvaltningen.
Det lykkedes til sidst, og nu forsøger parfume-blanderne at skaffe penge til en stor-produktion via ”Crowd Funding” på iværksætter platformen Kickstarter.
Det er gået ovenud godt, og det ønskede beløb er foreløbig overtegnet 100 gange. Mange vil åbenbart gerne kunne prale med, at de har en astronaut i maven.
Interesserede kan fortsat forudbestille en flaske ”Eau de Space” til sig selv formedelst 29 USD eller ca. 200 kroner her…..
(Indledningsfoto til artiklen: Eau de Space)
Skriv et svar