Flere eksempler på koran-afbrændinger betyder nu, at det britiske udenrigs-ministerier advarer borgere mod at rejse til Sverige.
”Det er meget sandsynligt, at terrorister vil forsøge at udføre angreb i Sverige. Angrebene kan ske vilkårligt og også på steder, som besøges af udlændinge,” skriver ministeriet på sin hjemmeside.
Briterne har skærpet deres rejse-vejledning til Sverige, mens vejledningen til Danmark fortsat er den samme. I den står, at ”terror-angreb ikke kan udelukkes.”
Både Danmark og Sverige har hvert år over 850.000 englændere på besøg. Hvis de bliver væk, er det noget, som kan mærkes i turist- og rejsebranchen.
Det britiske udenrigs-ministerium tilføjer, at Sverige og Danmark hidtil har forhindret planlagte angreb med succes.
Hos det danske udenrigs-ministerium har Sverige her til morgen fortsat ”grøn” status med en tilføjelse om, at man skal bruge sin sunde fornuftigt og være opmærksom på mistænkelig adfærd.
Ifølge den danske rejsevejledning har Sverige middel risiko for terror. Angreb vil kunne ske på steder, der bliver besøgt af mange mennesker inklusive turister.
Det kan f.eks. være ved offentlige bygninger, turist-attraktioner, indkøbscentre, markeder, trafik-knudepunkter, hoteller, restauranter, cafeer, natklubber og barer.
De svenske myndigheder følger sikkerheds-situationen tæt. Regeringen i Stockholm siger samtidig, at Sverige er gået ”fra at være et legitimt til et prioriteret mål (for terrorister.”
Sverige og Danmark er kommet i den muslimske verdens søgelys efter gentagne og offentlige afbrændinger af Koranen.
Mange islamiske lande mener ikke, at de danske og svenske myndigheder gør nok for at forhindre den slags episoder.
Den farlige situation blev understreget mandag aften, hvor det militante islamiske netværk al-Qaeda udsendte en erklæring med opfordring til angreb på Sverige og Danmark.
TV 2 fortæller, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har bekræftet, at man er bekendt med opfordringen, og at man følger udviklingen tæt….
(Indledningsfoto til artiklen:Geralt / Pixabay)
Skriv et svar