Fra i morgen tirsdag den 7. december strammer Storbritannien igen sine indrejse-regler for udlændinge, der vil besøget landet.
Nu skal alle internationale rejsende fra 12 år og opefter få taget en negativ Corona PCR-test senest 48 timer, før de tager fly, tog eller skib til England.
Den britiske sundheds-minister Sajid Javid begrundede stramningen med, at Omikron virussen var ankommet i landet og spredte sig hurtigt.
Søndag steg antallet af registrerede Omikron tilfælde med 50 procent og er nu oppe på 246, oplyser engelske medier her til morgen.
Den engelske rejsebranche reagerede straks på stramningen, der er den anden på mindre end en uge:
”Regeringen reagerer overilet, før der findes tilstrækkelige data på Omikron. Ingen kan planlægge, og forbrugerne bliver forvirrede,” siger branche-organisationne Airlines UK til tv-stationen BBC.
Den første stramning betyder, at alle udenlandske rejsende – også dem, der er fuldt vaccinerede – skal få lavet en PCR test straks efter ankomsten til England. Derefter skal de begive sig i isolation, indtil de har fået resultatet af testen – og den er negativ.
Nu kommer så oveni kravet om, at de skal præsentere en frisk negativ test, der er foretaget lige, lige inden de rejste hjemmefra….
(Indledningsfoto til artiklen: Bookmundi)
Skriv et svar